Se Stormzy spille Beyoncé-cover i BBC’s Live Lounge

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Så er der igen besøg i BBC’s Live Lounge, og denne gang er det altså Stormzy, der har lagt vejen forbi studiet.

Som traditionen foreskriver har rapperen medbragt et cover, og hans valg ligger umiddelbart langt fra den mere kontante stil, der normalt kendetegner meget af den britiske grimescene. Stormzy har nemlig valgt at give sit bud på Beyoncé-nummeret ‘Brown Skin Girl’ fra albummet ‘The Lion King: The Gift’, der altså som titlen antyder er inspireret af Disneys stort oplagte live-action-indspilning af tegnefilmsklassikeren ‘Løvernes konge’.

Stormzy indleder det groovy cover med en indfølt og ikke mindst sunget intro, hvor vi får set en mildere side af rapperen, inden han går i gang med et selvskrevet vers. Herefter overtager den unge jamaikanske sanger Stalk Ashley resten af nummeret i selskab med en flok kompetente korsangere og et habilt orkester komplet med blæsersektion.

Mange forbinder nok mest Stormzy med de vilde moshpit-koncerter og hans hæsblæsende grime-flow, men rapperen har i den grad flirtet med gospel-inspirationer før, hvilket foldede sig ud i fuldt flor på 2017-albummet ‘Gang Signs & Prayer’.

Ud over ‘Brown Skin Girl’ gav Stormzy også en optræden med sin nye single ‘Sounds of the Skeng’, der trods afstikkeren til den mere smooth gospel cementerede, at rapperens hårdtspyttende grime-flow stadig er intakt.

Læs også: Se Anderson .Paak genopfinde ‘Old Town Road’ som smooth soul i BBC’s Live Lounge

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af