Bad Bunny udlever sine drengedrømme i hele fire fantastiske musikvideoer

Bad Bunny udlever sine drengedrømme i hele fire fantastiske musikvideoer
Bad Bunny til Latin Grammy Awards. (Foto: Rich Fury/Getty Images)

Den puertoricanske verdensstjerne Bad Bunny udgav i lørdags sit andet album ‘YHLQMDLG’. Den spanske titel betyder, at han gør, hvad det passer ham, og det budskab udlever han bestemt også i de musikvideoer, der er udkommet i en lind strøm siden lørdag.

Tidsmaskinen har været i brug og sendt Puerto Rico tilbage til år 2000. Hovedrollen i videoerne spilles af et barn, der er stor Bad Bunny-fan, og hvem ved – måske forestiller han stjernen i en yngre version?

Det er nogle virkelig gennemførte videoer, der realiserer en række forskellige drengedrømme, så vi gennemgår dem lige kort én efter én, for det fortjener de.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Første video er til sangen ‘La Difícil’, og her ser vi Bad Bunny som popstjerne med en frisure, der kunne være en homage til Justin Timberlake.

Samtidig er videoen også en hyldest til de kvinder i Puerto Rico, der arbejder hårdt om aftenen på natklubber for at forsørge deres familier. På den måde minder den lidt om Drakes ‘Nice For What’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I ‘Si Veo a Tu Mamá’-videoen tager Bad Bunny et voldsomt emne op. Videoen foregår nytårsaften 1999, hvor en af gæsterne står med en løkke om halsen midt i stuen og skal til at tage livet af sig selv.

Gæsten bliver heldigvis reddet af den unge dreng, der fortæller ham, at løsningen på det triste humør er at høre Bad Bunny – det virker altid for drengen selv.

Det er et sats, og man kan godt være nervøs for, at det ikke fungerer, men fordi sangen er så lalleglad og karismatisk, kan den sagtens bære den triste scene.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Her er den første forelskelse fortalt på en kærlig og fin måde. Mini-Bad Bunny skal en tur i biografen, hvor stjernen selv arbejder som kontrollør.

Endnu en gang viser artisten sin legesyge tilgang til livet, og biografen er udsmykket med en masse filmplakater, hvor Bad Bunny spiller hovedrollen. Særligt mindeværdig er den puertoricanske udgave af ‘Men In Black’, hvis plakat har dobbelt op på stjernerapperen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det her må være den ultimative Bad Bunny-fantasi. Efter moren tager på date, er den unge knægt alene hjemme med sine to bedste venner, hvor de holder en komplet uoverskuelig madkamp – inden de raserer et supermarked, stjæler en bil og kaster med vandballoner.

Til sidst tager de tilbage til værelset for at game, og spillet byder selvfølgelig på computerspilversioner af Bad Bunny, Duki og Pablo Chill-E. Resten af videoen foregår i Playstation 1-æstetik med animerede rappere.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af