Nicolas Jaar annoncerer nyt album – hør udfordrende single

Nicolas Jaar annoncerer nyt album – hør udfordrende single
Nicolas Jaar.

Nicolas Jaar har annonceret, at han den 27. marts udgiver sit nye album ‘Cenizas’, der på spansk betyder aske. Sammen med nyheden har den chilensk-amerikanske producer delt førstesinglen ‘Sunder’, der er Jaar i sit mere eksperimenterende og udfordrende hjørne.

Det er ikke mere end en lille måned siden, Nicolas Jaar udgav albummet ‘2017-2019’ under aliasset A.A.L. (Against All Logic).

Man skal dog helt tilbage til 2016 for at finde Jaars seneste album i eget navn, ‘Sirens’. Indimellem har han også udgivet den fuldstændig formidable opsamling ‘2012-2017’, der også var under pseudonymet A.A.L.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af