Torsdag var Søren Holm med på den flotte First Flush-single ‘Vildgæret ensomhed’, og i dag er der så nyheder fra hans eget band, Liss. Kvartetten har nemlig annonceret en ny ep med titlen ‘Third’, der udkommer 24. juli.
Ep’en bliver sidste led i en trilogi, og ‘Third’ skal lukke cirklen efter den blændende debut ‘First’ (2016) og den lige så fremragende ‘Second’ fra sidste år.
Sammen med ep-nyheden har Liss også delt en video til ‘Waste My Time’, som bandet i april udgav samtidig med ‘Off Today’. Musikvideoen er instrueret af Anders Malmberg.