Tory Lanez bryder tavsheden efter Megan Thee Stallion-skudepisode på nyt surprise-album

Tory Lanez bryder tavsheden efter Megan Thee Stallion-skudepisode på nyt surprise-album
Tory Lanez. (Foto: Erik Voake/Getty Images)

Efter små tre måneders usædvanlig stilhed skrev Tory Lanez følgende på sin Instagram i går: »Der er en tid til at tie. Og en tid til at tale«.

Hvis man nu skulle have glemt den absurde hændelse, så har Tory Lanez efter sigende skudt Megan Thee Stallion i begge fødder i juli måned. Det siger Megan i hvert fald.

Så surprise! Tory Lanez’ 17-numre lange album ‘Daystar’ er netop landet uden forvarsel og agerer modsvar til diverse spekulationer, rygter og udmeldinger fra Megan Thee Stallion. Og så italesætter albummet de følger, episoden har haft for den canadiske rapper og sanger.

På albummet fremstiller Tory Lanez sig selv som uskyldig i forbindelse med Megan Thee-skudepisoden.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Intronummeret ‘Money over Fallouts’ indledes med samples af nyhedslæsere, podcastværter og Megan selv, der taler om selve skudepisoden. På samme track påstår Lanez så, at han er blevet framed: »Megan people trying to frame me for a shooting«.

Han fortsætter: »Don’t forget you was my bitch, I held it down and kept it real / I would never paint no fake picture of you just for some mills / and I thought that you were solid too, but look at how you doing me / look at you doing me, people tryin’ to ruin me«.

»How the fuck you get shot in your foot, don’t hit no bones or tendons«, spørger Lanez på samme nummer.

På ‘Friends Become Strangers’ henviser Tory Lanez til private samtaler med Megan og reagerer på hendes påstande omkring episoden: »We both know what happened that night and what I did«. Hvad end dét så betyder.

Megans navn bliver også helt specifikt nævnt på sangen ‘Sorry But I Had Too…’.

Kehlani bliver også gentagne gange nævnt, og der bliver henvist til, hvordan hun fjernede Tory Lanez fra en deluxe-version af sit album ‘It Was Good Before It Wasn’t’: »Don’t take me off the deluxe-album that no one gives a fuck about«, rappes der på ‘Bittersweet’.

Så ja, Tory Lanez har i hvert fald brudt tavsheden – og på en måde, som ingen nok havde regnet med: Med et surprise-album.

»I walk away free / ’cause I’m innocent«, lyder det på ‘The Most High’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af