Drake og SZA plejede at date (afslører Drake på ny sang)

Drake og SZA plejede at date (afslører Drake på ny sang)
Drake.

Ingen forstår at stjæle opmærksomheden som Drake. Det kan således godt være, at Metro Boomin og 21 Savage har udgivet et helt album med udsøgt trap, der endda har Morgan Freeman som fortællerstemme.

Men det primære, hiphop-internettet har sladret om weekenden over, er selvfølgelig denne Drake-linje fra superstjernens gæstevers på ‘Savage Mode II’-sangen ‘Mr. Right Now’: »Said she wanna fuck to some SZA, wait / ’cause I used to date SZA back in ’08«.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jep, så fik Drake lige hurtig sneget ind, at han altså datede SZA for 12 år siden. Det er en ret uventet oplysning, og det er ikke helt klart, hvorfor Drake følte, at han havde brug for at afsløre dén kendsgerning lige nu.

Og så var det samtidig også en potentielt kontroversiel erklæring, for internettet regnede hurtigt ud, at SZA altså var 17 – og dermed mindreårig i USA – i store dele af 2008.

Dén del af historien er der dog intet hold i, har SZA meldt ud på Twitter.

Den amerikanske sanger skriver således, at alt var »fuldstændig uskyldigt«, og at det hele faktisk foregik i 2009 – hvor hun altså ikke var mindreårig. Drake tog sig bare lidt lyriske friheder, da ‘wait’ og ’08’ jo rimer.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af