Miklo er kommet i fængsel – læs rapperens håndskrevne brev

Miklo er kommet i fængsel – læs rapperens håndskrevne brev
Miklo. (Foto: Tue Blichfeldt/Soundvenue)

Et af de mest spændende nye navne på den danske hiphopscene er i øjeblikket i fængsel. Den maskerede rapper Miklo har netop postet et brev på sin Instagram, hvor han skriver, at han er »fysisk fængslet«.

Soundvenue har af Miklos management fået bekræftet, at rapperen er fængslet. Årsagen hertil er ikke oplyst.

I brevet takker Miklo sine fans for støtten.

»Evig kærlighed til enhver, der stadig støtter og følger med«, kan man blandt andet læse i den håndskrevne hilsen. »Der vil selvfølgelig blive ved med at komme ny musik ud. Vi har et lager af hits liggende. Husk også at købe Kaw Ka Sii merch, når det kommer, hvis du vil støtte. Minor setback for a major comeback«.  

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I opslaget har Miklo også lavet de to hashtags #freemani og #freeluqadhere. Luqa Dhere og TJ Mani er to af Miklos faste samarbejdspartnere.

Miklo har aldrig lagt skjul på, at han kommer fra et kriminelt miljø, og rapperen fortalte også om andre gange, han har været i fængsel, da vi interviewede ham i slutningen af 2020. Dengang virkede rapperen dog også fast besluttet på at satse på musikkarrieren.  

»At musikken er blevet en vej for mig betyder, at jeg prøver at separere mig selv fra alt andet bullshit«, sagde han dengang. »Jeg tror, min mor kan lide ideen om, at jeg kan lave noget, der ikke fører mig i problemer«. 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af