Der er en snert af hekseri over det faktum, at Lorde timede udgivelsen af sin comebacksingle, ‘Solar Power’, med en solformørkelse på den nordlige halvkugle torsdag i sidste uge.
Men ellers synes ethvert spor af ‘den gamle’ Lorde at være borte – outsideren, der på ‘Pure Heroine’ og ‘Melodrama’ svøbte sin originale popmusik i mørkrandet mystik og reflekteret teenagefortvivlelse med større succes end nogen anden ung stjerne i 10’erne.
Af hendes aske er i stedet opstået en soltilbedende, topløs hedonist, som gerne vil invitere os alle med på stranden til akustiske guitartoner fra bluetoothhøjttaleren.
»Der er en, du skal møde. Hun er altid barfodet. Hun er sexet, legesyg, vildtlevende og fri.« Sådan har Lorde i sit nyhedsbrev selv introduceret den kvinde, som synger til os nu.
Sidst vi hørte fra den sorthårede newzealænder, var hun ellers et mørkt sted; i november 2019 døde Lordes højtelskede hund Pearl og sammen med ham en intet mindre end »guddommelig energi«, hvorfor hun satte arbejdet på sit tredje album på pause. Siden skete covid-19 som bekendt. Men nu er den positive energi tydeligvis tilbage.
Med ’Solar Power’ og den tilhørende video sætter Lorde en helt ny dagsorden for sit kunstneriske univers. Det er en let og ubekymret sommersang, asketisk baseret på de enkle komponenter guitar, bas og trommer og Lordes karakteristiske, intenst hviskende vokal helt fremme i lydbilledet.
»My cheeks in high colour, overripe peaches / no shirt, no shoes, only my features / my boy behind me, he’s taking pictures«, lyder opskriften på den lykkeligste sommerstund, klar til at blive foreviget på Instagram.
I videoen danser den 24-årige stjerne rundt på en bounty-strand iført citrongul top og nederdel, i selskab med hvad der ligner et kollektiv af solkåde hippier.
Ligesom alle tiders største sommerhits sælger ‘Solar Power’ effektivt idéen om årstiden som en state of mind, en lysere og lettere tilstand, som står i kontrast til vinterens eftertænksomhed og selvisolation.
Solenergi kan virke på mennesker som på elektriske apparater, forstår vi; lade os op, så vi bliver mere levende, ydende og – vigtigst hos Lorde – nydende versioner af os selv. (Alle besværlige melankolikere med hang til sommertungsind og soleksem, vig bort.)
‘Solar Power’ er skrevet og produceret i samarbejde med Jack Antonoff, som også var medskaber af det eminente ‘Melodrama’-album fra 2017, og det er ikke en dårlig sang.
Den underspillede melodi vokser for hvert lyt, som vokalist føjer Lorde stadig en helt særlig intensitet til hver eneste stavelse, og skæve, selvrefererende linjer som »I’m like a prettier Jesus« (tjek blot dette meme ud) giver det sorgløse tekstunivers personlighed.
To af tidens bedste alternative popstemmer, Clairo og Phoebe Bridgers, synger tilmed kor. Lorde selv nævner den groovy Primal Scream-sang ‘Loaded’ som en direkte inspiration, og lytter man efter, ligger melodien i verset på ‘Solar Power’ ganske rigtigt tæt op ad basgangen.
Jeg glæder mig umanerligt til at høre hele Lordes kommende sommeralbum, for ‘Melodrama’ er en for mig uudslettelig popbedrift, og måske vil den følsomme musiker stedvis trække et slør af mere formørkede stemninger for den skarpe sol.
Måske ikke! For for dælen, hvor er vi på ‘Solar Power’ langt fra den sønderknuste 20-årige Lorde, som i videoen til ‘Green Light’ bedrog headbangende ekskæreste-eksorcisme på et biltag i pink kjole og Adidas-sneakers.
‘Melodrama’ vibrerede af forelskelse, ensomhed og eksistentiel krise og veg ikke tilbage fra bombastiske virkemidler — omvendt varsler Lorde, at efterfølgeren bliver »let, legesyg og sjov«. Og ja, det lyder da meget … sjovt.