Drake sætter rekord for flest streams på én dag med ‘Certified Lover Boy’

Drake sætter rekord for flest streams på én dag med ‘Certified Lover Boy’
Drake til Billboard Music Awards 2021. (Foto: Rich Fury/Getty Images for dcp)

Drake har endelig udgivet sit ventede album ‘Certified Lover Boy’, der byder på en stjernespækket gæsteliste og en linje om København, no less

Og publikum har taget vel imod rapperens sjette studieplade. Spotify har meddelt, at Drake nu er den kunstner, der er blevet streamet flest gange nogensinde inden for kun 24 timer.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det officielle tal er ikke blevet offentliggjort, men det siger alligevel en hel del om Drakes massive popularitet. I forvejen var han den mest streamede kunstner nogensinde på Spotify, men den canadiske superstjerne er tydeligvis langt fra færdig med at samle priser til kaminhylden.

På Apple Music dominerede han ligeledes hitlisten ifølge Chart Data, der meddelte, at Drake sange udgjorde hele top 21 fredag – og efter 12 timer var albummet også det, der var blevet streamet flest gange i tjenestens historie på så kort tid.

‘Certified lover Boy’ består af hele 21 sange og byder på gæster som 21 Savage, Young Thug, Future, Ty Dolla Sign, Yebba og Project Pat. Vi brugte dagen i går på at lytte til pladen og bringe vores førstehåndsindtryk forud for en egentlig anmeldelse i næste uge.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af