Drakes ‘Certified Lover Boy’ er endelig ude. Albummet har været undervejs længe, og der er meget på spil for hiphoppens ensomme kæmpe (måske fordi hans seneste mange udgivelser har været lidt for fyldagtige).
Spørgsmål hober sig op: Er det en tilbagevenden til ’Album-Drake’? Eller er det bare mere fyld? Kan han stadig være følsom, eller er han blevet for kold? Kommer han til at snakke mere om sin søn? Bliver det bedre end ‘Donda’? Og vigtigst: Kan et album med det der cover virkelig være godt?
Umiddelbart gør Drake faktisk det, som mange nok havde troet, han ikke skulle komme til at gøre igen: Nemlig laver et album, der føles som et ægte Drake-album.
Der er selvfølgelig en portion ligegyldige numre ud af de i alt 21 skæringer (og mange lidt for forskellige stilretninger), men der er også noget af Drake stærkeste materiale i mange år. Og vigtigst af alt, så hænger det nogenlunde sammen.
Vi har lyttet til ’Certified Lover Boy’ hele morgenen og formiddagen, og her er vores førstehåndsindtryk af albummet – sang for sang. En regulær anmeldelse følger i næste uge.
0. Coveret
Men inden vi trykker play, så kig lige på det cover der. Lad os være ærlige – det er grimt. Hvad foregår der?
Da albummet først blev offentliggjort, så coveret altså ikke sådan her ud. Hvad skete der i mellemtiden? Og hvad skal det betyde? At Drake får kvinder af alle etniciteter til at blive gravide? Det giver i hvert fald ingen mening. Det er et lidt ærgerligt førstehåndsindtryk, man får.
1. ‘Champagne Poetry’
Det dårlige førstehåndsindtryk bliver dog hurtigt rettet op. Det her er en klassisk Drake-affære, hvor han åbner sluserne og lader tankerne flyde ud i nogle lange vers over et rimelig underspillet beat, der dog bliver mere storladent i anden del.
Kigger man på creditlisten, finder man de to herrer Lennon og McCartney – Drake har simpelthen samplet The Beatles’ ‘Michelle’ fra ‘Rubber Soul’-albummet. Større bliver det ikke. Fin start.
2. ‘Papi’s Home’
Det er vist både en spydig besked til alle de fans, der har tvivlet på ham, og så en sang til Drakes søn. Det virker som om, han kommer til at forholde sig lidt mere til farrollen på det her album.
Hårdt beat, et enkelt vers og så ikke så meget pis. »Daddy’s home«.
3. ‘Girls Want Girls’ feat. Lil Baby
Det her kunne have været en god Drake-sang om knuste hjerter. I stedet vælger Drake at sige »Yeah, say that you a lesbian, girl, me too / ayy, girls want girls where I’m from«. Hvad?? Swing and a miss, Drake.
4. ‘In the Bible’ feat. Lil Durk & Giveon
Man kan godt mærke, at Drake har meget, han vil have sagt – og igen kommer der en linje om sønnen Adonis: »You don’t love me like my child«.
Det er den her type beats og tekster, Drake mestrer, så man kan ikke tillade sig at være alt for utilfreds. Og der er heldigvis nogle gode gæsteoptrædender, der giver lidt variation. Outroen går helt i ‘Take Care’-mode.
5. ‘Love All’ feat. Jay-Z
Okay altså, er Old Drake tilbage? De første fire numre antydede det, og det her track bekræfter det. Stærkt. Det her er jo lige ud af ‘Take Care’ eller ‘Nothing Was the Same’.
6. ‘Fair Trade’ feat. Travis Scott
Den her er faktisk også lidt ‘Take Care’-agtig (eller er det ønsketænkning?), men med et mere moderne beat. Vi klager ikke. Overgangen til Travis Scotts vers er lidt underlig, det føles næsten som en anden sang. Lidt rodet eller hvad?
7. ‘Way 2 Sexy’ feat. Future & Young Thug
Først var det Beatles, nu er det Right Said Freds ‘I’m Too Sexy’, der får en trap-overhaling. Det er den store sample-clearing pung, der har været fremme.
Det her nummer føles lidt meme-agtigt, men er også hårdt nok – Drake er den mindst interessante del.
8. ‘TSU’
Wow wow wow. Hvad er det med Drake? Det er som om, han laver sine bedste, mest emotionelle sange, når han rapper om strippere. Det er måske lidt tragisk. Men hold da op, det her rammer lige, hvor det skal. Væk med fyldet og frem med følelserne.
Men hvorfor fanden står R. Kelly som co-sangskriver, suk…
9. ‘N 2 Deep’ feat. Future
Første del med den der heftige distortion-guitar er lidt svær at hitte rundt i. Anden del, der handler om at være ‘in too deep’ i klublivet, er ret dyster og føles måske mere som en Future-sang, men den fungerer.
10. ‘Pipe Down’
Igen, en heartbroken Drake er en god Drake (undskyld Drake, jeg håber, du bliver glad en dag). Når han virkelig har noget på hjerte, lader paraderne falde og ordene flyde, kommer hans bedste øjeblikke.
»Writing down these feelings, it’s been overdue / don’t know how many pens it’s gonna take to get over you.« Classic.
11. ‘Yebba’s Heartbreak’ feat. Yebba
Og vi fortsætter i ‘knuste hjerter’-tematikken. I det her interlude er det ikke Drake, men r’n’b-sangeren Yebba, der er hovedpersonen i en ulykkelig kærlighedshistorie. Meget smukt og følsomt interlude, der giver Drake tid til at finde knojernet frem.
12. ‘No Friends In the Industry’
For nu bliver det ubehageligt. Drake er vred og har ikke tænkt sig at tie stille.
Den her banger er en sviner til alle de folk, der beefer eller har beefet med Drake (der er for mange at nævne), og handler om at være alene på toppen. Har han ikke rappet om det i ti år nu? ‘Heavy is the head that wears the crown’, som man siger.
13. ‘Knife Talk’ feat. 21 Savage & Project Pat
Gad vide om det tidligere interlude skulle forstås som et slags, ja, interlude, inden anden del af albummet, der tegner til at blive lidt mere dyster, vred og hård?
‘Knife Talk’ er i hvert fald også en tung (og lidt kedelig) omgang Metro Boomin’ & 21 Savage med lidt Drake på toppen.
14. ‘7AM On Bridle Path’
Næ, nu er vi tilbage! Måske skulle Drake bare lige ud med nogle aggressioner. Fint for os. Den her eftertænksomme sag er en ny episode i en af de ældste serier i Drake-universet, nemlig klokkeslætsangene ‘xxAM/PM in et-eller-andet’.
De er tit ret gode, og den her er også ret fin. Og så får vi en hilsen!
»I’ll play it cool with you, then mark a nigga like Copenhagen«. Lidt ringe ordspil (‘then mark’ lyder som ‘Denmark’), men hey, vi tager den.
15. ‘Race My Mind’
Ligesom nogle af de tidligere numre har ‘Race My Mind’ en lang udvikling og kommer forbi mange forskellige lyduniverser – og Drake både synger og rapper. Det minder næsten igen om … tør man sige det … noget fra ‘Take Care’?
16. ‘Fountains’ feat. Tems
Egentlig lidt vildt, at vi skulle så langt på albummet, før der kom noget ‘caribbean’ Drake. Meget stemningfyldt, og den stikker ikke så meget ud, som man kunne frygte.
17. ‘Get Along Better’ feat. Ty Dolla Sign
En udmærket r’n’b-slasker med Ty Dolla Sign. Drake har aldrig været den største sanger, men han har en inderlighed, der som regel bærer den hjem, og det er også den, han kører med her.
Lidt tarvelig tekst dog: »Trust me, this ain’t ’bout revenge / I get along better with your friend / and it’s wrong, I know«. Av!
18. ‘You Only Live Twice’ feat. Lil Wayne & Rick Ross
En revision af ‘YOLO’ (som Drake opfandt på ‘The Motto’) med et larger than life-beat og Drake, Rick Ross og Lil Wayne, der drøner af sted. Det er ok.
19. ‘IMY2’ feat. Kid Cudi
Heftigt at have en sang med Kid Cudi, efter Drake og Kanye har beefet (for ikke at tale om Jay-Z tidligere på albummet…).
Men det her er stærkt. Sangen lægger ud med et Juice WRLD-citat om at finde sig selv, og det er også det, Drake og Cudi knokler med på ‘IMY2’, der føles som et af de bedste numre på albummet – og i hvert fald et af de mest storladne.
20. ‘Fucking Fans’
En sang med PartyNextDoor med et meget PartyNextDoor-agtigt tema, nemlig at have sex med fans og fortryde det bagefter.
Hvis den kom tidligere på albummet, havde det måske været fint, men den her sang føles totalt overflødig – især grundet det liiidt creepy emne.
21. ‘The Remorse’
Drake udlader et dybt suk i outroen. Han er endelig kommet igennem, og han runder af med endnu et nummer efter den klassiske Drake-formular; et følsomt Noah 40-beat, masser af plads til vokalen, intet hook og lange vers om hvor vi startede og hvor vi er.
Promomaterialet til ‘Certified Lover Boy’ implicerede, at det på en eller anden måde skulle være en opsamling af hele Drakes karriere, og på sin vis er det det, det her nummer (og albummet som helhed) er.
Det rummer mange af de kvaliteter, Drake blev kendt på tidligt, men viser også, at han altså er en helt anden person nu end den 20-årige knægt fra Toronto, der ville være kendt for alt i verden.
Nu laver han både følsom r’n’b-rap og hård trap. Nu kan han fylde et album med A-liste-features. Nu har han fået alt, han drømte om, og også en del ting, han ikke drømte om. Var det det hele værd? Hvem ved.
Albummet giver ikke nogen klare svar, og det ville også være kedeligt. Drake er bedst, når han tænker højt – når han forholder sig til sin egen status som superstjerne, far og en mand, der stadig ikke kan finde ud af det med kærlighed. Og det er også der, ‘Certified Lover Boy’ er bedst.