Københavns nye spillested inviterer til gratis housewarming-koncerter – TopGunn, Icekiid, Bikstok og mange flere

Københavns nye spillested inviterer til gratis housewarming-koncerter – TopGunn, Icekiid, Bikstok og mange flere
Icekiid. (Foto: Joe Miller/Soundvenue)

Når man er flyttet ind i et nyt hjem, siger det sig selv, at man er nødt til at holde en housewarming. Og netop det gør Københavns nye spillested, Stagebox, nu med manér.

Det nye venue på Refshaleøen inviterer nemlig til to aftener med gratis koncerter, når det åbner i starten af næste måned.

Den 4. og 5. november kan du således opleve TopGunn, Icekiid, Fouli, Bikstok, Marvelous Mosell og mange flere i Stagebox.

Billetterne er som sagt gratis og bliver fordelt efter først til mølle-princippet. Man får adgang ved at registrere sig på Stagebox’ website.

De mange housewarming-koncerter finder altså sted torsdag og fredag i næste uge, men allerede inden da kan du komme til spillestedets første officielle koncert: Rune Rask giver nemlig sit debutshow som soloartist i Stagebox allerede den 3. november.

Stagebox House Warming, 4. november:
TopGunn
Icekiid
Musti (No)
Fouli
DJ: Lisa Fosmark

Stagebox House Warming, 5. november:
Marvelous Mosell
Bikstok
Tue Track
DJ Static
Turkman Souljah

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af