Frank Ocean deler ni minutter lang sang inspireret af sin sorgproces

Frank Ocean deler ni minutter lang sang inspireret af sin sorgproces
Frank Ocean. (Foto: PR)

Det er over fem år siden, at Frank Ocean udgav sit seneste album, mesterstykket ‘Blonde’. Siden har han drypvist udgivet singler og i år er ingen undtagelse.

I anledning af juleaften blændede Ocean op for en særudgave af sit radioprogram ‘blonded Radio‘, hvor han havde premiere på en ni minutter lang sang, der endnu ikke har fået en titel.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ocean introducerede sangen i programmet og forklarede, at den er inspireret af en samtale, han havde med den hollandske ekstremsportsudøver og motivationstaler Wim ‘The Iceman’ Hof i kølvandet på sin lillebrors død.

»Vi talte om hans arbejde, formålet med sorg og hvordan det at hoppe ned i koldt vand ændrede hans liv. Det mindede mig om samtaler i studiet med spillere, jeg kender. Friløb, psykedelisk, følelsesfuldt, intelligent og generøst«, skriver Ocean om samtalen på Instagram.

Den ni minutter lange klaver-ballade – med klaver-koryfæet Cory Henry fra Snarky Puppy som feature – spiller side om side med optagelser af Oceans samtale med Hof.

Sangen er Oceans første udspil i 2021, hvor han primært har fokuseret på sit nye luksus designerbrand. Musikerens nye album, der blev teaset med singler i 2019 og 2020, er siden blevet udskudt på grund af corona.

Noget tyder på, at vi først får et decideret nyt udspil fra Ocean i slutningen af 2022 – han er i hvert fald først festivalaktuel i 2023, hvor han spiller på Coachella.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af