1. Nardo Wick
Nardo Wick er et typisk eksempel på, hvor hurtigt det kan gå på hiphopscenen nutildags. I år udgav den 19-årige rapper nemlig sangen ‘Who Want Smoke??’, hvor han ét sted rapper omkring en ret unik trampelyd – hvilket TikTok-brugerne elskede.
Den sang er siden eksploderet udover platformens grænser og har fået et hypet remix med 21 Savage, Lil Durk og G Herbo. Men på trods af de store stjernenavne er det til fulde Nardo Wick, der ejer nummeret med sit minimalistiske flow og sin underspillede karisma.
Til dig, der kan lide:
21 Savages spartanske flows og exceptionelt tunge trapbeats. Vil du have mere af samme skuffe? Så tjek Pooh Shiesty, der også storhittede med et Lil Durk-samarbejde i form af ‘Back In Blood’, men som nu ser ud til at være på vej i fængsel i længere tid.
2. Coi Leray
Fra én TikTok-sensation til en anden: Coi Leray er også eksploderet på den kulturdominerende platform, men det er ikke primært med benhård trap som Nardo Wick.
I stedet laver den 24-årige artist boblende, poppet melodisk hiphop, der er så sukkersød, at den nærmest har et strejf af hyperpop over sig. Hendes ‘Twinnem’ har hittet stort, og hun har også været på turné med Lil Durk og Lil Bay. 2022 kan blive året, hvor hun for alvor tager springet fra TikTok-kendis til ægte rapstjerne.
Til dig, der kan lide:
Hypermelodiske, henkastede flows a la Gunna og TikTok-venlige oneliners.
3. EST Gee
Nå, det hele kan ikke være virale hits og dansevenlig tyggegummirap. Nogle gange har man brug for en klassisk rapper med en brutalt hård stemme, der sætter ord på gadehjørnet. Uden så mange gimmicks og uden at glorificere. EST Gee er den mand.
Hør bare hans stemme, når han starter sangen ‘Lamborghini Geeski’: Han lyder som om, de ting han har set, har sat sig som spor på hans hæse stemme. Hans udstråling er så hård, at man forestiller sig, alle samtaler stopper, når han træder ind i et lokale.
Til dig, der kan lide:
Helt hård gangstarap uden alt for meget pis – lidt ligesom vestkystrapperen Mozzy.
4. Central Cee
Først og fremmest: Vi ved godt, den her er at strække den lidt. Central Cee har jo allerede haft et virkeligt stærkt år i 2021. Han har nok været årets gennembrud på UK-scenen. Så måske er han faktisk allerede lidt for stor til denne liste.
Men! Vi tror nu alligevel, at det her stortalent med det hyperakrobatiske drill-flow kan blive endnu større i 2022 og tage springet fra hypet gaderapper til popstjernestatus. Lidt som Stormzy, Dave og (til dels) Headie One har gjort det før ham.
To af hans nyere sange antyder, at potentialet helt klart er der. Han har således både udgivet en øm duet med FKA Twigs (‘Measures of a Man’) og et remix af PinkPantheress’ UK garage-banger ‘Just For Me’.
Til dig, der kan lide:
Teknisk imponerende UK drill i Headie One-stil, men i en lidt mere poppet indpakning. Mangler du endnu mere drill, så tjek Blanco ud – endnu en stærk stemme i samme stil.
5. KenTheMan
På ‘I’m Perfect’ rapper KenTheMan, at hun er »so bad, I got banned off of TikTok«. Vi ved ikke, om platformen rent faktisk har smidt hende ud, men det er ikke svært at forestille sig. Hendes tekster er nemlig bramfri og ucensureret seksuelle på en måde, der nærmest ville få Cardi B til at rødme.
Genren er blevet kaldt ‘pussy rap’, og dens største stjerne er nok Megan Thee Stallion, der ligesom KenTheMan kommer fra Houston. KenTheMan ser ud til at kunne gå en lignende vej – hendes ‘Rose Gold Stripper Pole’ er i hvert fald et mindre hit, der senest har fået et remix med 2 Chainz.
Til dig, der kan lide:
Megan Thee Stallions hårde, hurtige flows og sexpositive bars.
6. Pressa
Pressa er ikke bare kæreste med Coi Leray, der også er med på denne liste. Han lyder faktisk også lidt som sin bedre halvdel.
Toronto-rapperen har nemlig en helium-agtig stemme, som han får nogle fantastisk gnæggende lyde ud af. Det er melodisk, excentrisk trap, der ligger lidt i forlængelse af Playboi Cartis mumblerap og Young Thugs sangrap-eksperimenter.
Pressa har udgivet musik i nogle år og havde blandt andet et mindre hit sammen med Tory Lanez helt tilbage i 2017 (‘Canada Goose’). Men det er først med den her nye, mere polerede lyd, at han for alvor er begyndt at nærme sig et gennembrud – blandt andet takket være Coi Leray-samarbejdet ‘Attachments’.
Til dig, der kan lide:
Skuffet over, at Playboi Carti droppede sit babystemme-flow på ‘Whole Lotta Red’-albummet? Så bliver du glad for, at Pressa eksisterer.
7. Morray
De seneste år er subgenren ‘pain rap’ blevet populær takket være kunstnere som Lil Durk, Polo G og YoungBoy Never Broke Again, der sætter ord på traumerne efter en opvækst i USA’s udsatte områder. Der er tit meget autotune på vokalen, mens produktionerne favoriserer guitar og klaver.
Men hos rappere som Rod Wave og nu Morray slår vokalen helt over fra semisungne rapflows til deciderede sangpassager. Det er som om, genren er nået hele vejen tilbage til soul eller blues på sange som ‘Bad Situations’, hvor Morray beskriver kampen for at komme væk fra gaden.
Til dig, der kan lide:
Rod Waves hjertefølte sange om opvæksten på gaden og Lil Durks selvbiografiske traumebearbejdelse.
8. Mach-Hommy
Mach-Hommy er både kendt og ukendt. Han har udgivet musik i mange år, men det er mestendels foregået gennem obskure udgivelser via Bandcamp. Han har også været en del af det hypede oldschool-kollektiv Griselda, men var vist kortvarigt droppet ud af holdet, lige da de slog igennem.
I 2021 har han udgivet to ret fantastiske album, hvor han udforsker sin haitianske baggrund gennem 90’er-inspireret boom bap, men han optræder fortsat anonymt og har ingen sociale medier. Han er altså et godt gammeldags mysterium – og en fantastisk rapper. I 2022 behøver vi ikke nødvendigvis at lære hans identitet at kende, så længe han fortsat udgiver så god musik.
Til dig, der kan lide:
Griselda-kollektivets 90’er-inspirerede boom bap. Der er i øvrigt meget mere musik, hvis du er til denne stil: I 2022 skal du således også holde øje med Wiki, Navy Blue og selvfølgelig de andre Griselda-rappere.
9. Rooga
Da Kanye West holdt en af sine stort anlagte lyttefester for ‘Donda’-albummet i hjembyen Chicago, havde han brug for byens hårdeste rapper for at markere, at han stadig følger med i, hvad der rør sig på gaden. Så han ringede til Rooga og inviterede med ham på scenen. Og så spillede han ‘GD Anthem’.
Den sang inkarnerer – på godt og ondt – hvad Rooga er for en artist. Den er ekstremt simpel og ekstremt hårdtslående. Flowet er skåret ned til benet, og der bliver ikke sagt et overflødigt ord. På den måde opererer Rooga totalt i den drill-tradition, som Chief Keef populariserede i Chicago med ‘I Don’t Like’ for ti år siden. Det er fortsat en exceptionelt effektiv udtryksform.
Til dig, der kan lide:
Gamle Chief Keef-sange, den afdøde ven FBG Ducks kompromisløse drill og Pop Smokes tungeste numre.
10. Remble
Det er ikke for at prøve at spille smart, men jeg bliver ikke imponeret så let længere. Man hører så mange rappere, og tit føles det som om, at det hele flyder lidt sammen.
Men så falder man over ting som Rembles ‘Touchable’, og så er det som om, tiden stopper. Sorry for at bruge en kliché, men jeg tabte bogstavelig talt kæben. Og var nødt til at spole tilbage flere gange på den der »hvad sagde han lige der!?«-måde.
Los Angeles-rapperen lyder helt enkelt (kliché nummer to!) ulig nogen anden. Hans flow triller nærmest henover beatet, mens han fyrer den ene originale sammenligning af efter den anden.
Til dig, der kan lide:
Den nyligt afdøde Drakeo the Rulers akrobatiske rapstil – og ordspil, der minder lidt om Gucci Manes storhedstid i slutningen af 00’erne.