Kanye West rapper om at tæve Pete Davidson på ny single med The Game

Kanye West rapper om at tæve Pete Davidson på ny single med The Game
Kanye West. (Foto: Robin Marchant/Getty Images)

Kanye West har delt en ny single – sandsynligvis forud for udgivelsen af ‘Donda 2’, som rapperen arbejder på i øjeblikket.

Sangen ‘Eazy’ har The Game som feature, og her rapper Ye blandt andet om at tæve Kim Kardashians nye kæreste, ‘Saturday Night Live’-komikeren Pete Davidson.

»God saved me from that crash / Just so I can beat Pete Davidson’s ass«, rapper West med reference til et biluheld fra sin fortid.

Andetsteds i sangen lyder det om Ye og Kardashians forestående skilsmisse: »If we go to court, we’ll go to court together / Matter of fact, pick up your sis, we’ll go to court together«.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

West refererer også til det nye hus, han har købt direkte over for Kardashians bopæl: »Non-custodial dad, I bought the house next door / What you think the point of really bein’ rich for?«

Stjernerapperen dater lige nu ‘Uncut Gems’-skuespilleren Julia Fox – et forhold, han har skiltet bemærkelsesværdigt meget med, blandt andet med en stor fotoserie og et interview.

I februar sidste år blev det officielt, at Ye og Kardashian skulle skilles efter syv års ægteskab, der i den senere tid var ramt af markant turbulens. Kim Kardashian fandt sammen med Pete Davidson senere på efteråret, da hun var vært på ‘Saturday Night Live’.

Næste måned er Kanye West aktuel i Netflix’ store dokumentarserie, der følger ham fra 90’erne til i dag. Senere på foråret giver han headliner-koncert på Coachella, hvilket man kunne forestille sig vil falde sammen med udgivelsen af hans opfølger til ‘Donda’ (hvis Ye da kan overholde en tidsplan denne gang…).

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af