Premiere: Carmon, Artigeardit og Lamin stabler penge – rigtig mange penge – i ny musikvideo

Premiere: Carmon, Artigeardit og Lamin stabler penge – rigtig mange penge –  i ny musikvideo
Carmon. (Foto: Jens Haugaard/PR)

I dag har Carmon ikke bare udgivet en ny ep ved navn ‘Cski Vol. 2’. Han har også udsendt en video til et af højdepunkterne fra den nye udgivelse – nemlig sangen ‘Stable’, der gæstes af Artigeardit og Lamin.

I den nye musikvideo rocker de tre rappere skiftevis tracksuit og jakkesæt og spiser fastfood blandt store pengestakke. Trioen har en henkastet kemi, hvilket måske skyldes, at de alle har samarbejdet på kryds og tværs før. Senest udgav Artigeardit og Lamin for eksempel ep’en ‘Ny agenda’ sammen.

Det er samtidig en virkelig flot billedside, ‘Stable’ har fået. Der ikke er sparet på noget i videoen, hvor de tre rappere vist nok er i gang med verdens mest afslappede bankkup.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jep: Det er en slags hiphop-‘Ocean’s Eleven’, som Carmon, Artigeardit og Lamin har gang i her. Der bliver i hvert fald pakket store pengebundter ned i affaldssække, og Artigeardit rapper nærmest hele sit vers ind i et overvågningskamera.

‘Stable’ er taget fra Carmons nye ep, ‘Cski Vol. 2’, der består af syv sange. Udgivelsen er, som navnet antyder, efterfølgeren til en tidligere ep, der udkom tilbage i 2020. Carmons seneste album, ‘Tålmodighed’, landede i 2019.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af