Carmon er vokset både kunstnerisk og personligt på debutalbummet ‘Tålmodighed’
Danske rappere udgiver album i år. Efter længere tids afvigelse fra de længere formater er der virkelig kommet gang i den. Nu er turen kommet til Carmon, og ‘Tålmodighed’ er hans bud på dansk rap anno 2019, hvor han balancerer hårdtslående gaderap med tilbagelænede beats. Debutalbummet gør det tydeligt, at rapperen fra Nivå er vokset både kunstnerisk og personligt.
Tiden og tålmodighed er et gennemgående tema. »Det hel’ det handler om tålmodighed«, lyder det på den hektiske, vellykkede åbner ‘Tålmodighed’, og albummet består af 12 numre, som på coveret udgør hver deres tal på en smadret urskive. »Så jeg kigger på AP’en, mon jeg ka’ nå det? / for tiden venter ikk’ på nogen«, rapper han passende stakåndet på ‘Tid’. Carmon virker optaget af den tid, der er gået, og det arbejde, der er lagt for, at han er kommet hertil. Han er opmærksom på, at tiden altid er i fare for at løbe fra os og frarøve os det, vi har kæmpet for.
Carmon gør sit for at fejre nutidens succes og afveje den med fortiden – som på ‘Dag 1’ eller ‘Toto Riina’, der begge er klassiske started from the bottom-sange. Også på ‘Vend om’ spøger fortiden: »Svært at pege nogen ud, der har set hva’ jeg har set / gået hvor jeg har gået, plus dagen i morgen ikk’ er loved’ / pas på dig selv, hold dig vågn’.« Tiden læger alle sår, men oplevelserne bliver siddende. »Ja det’ selvfølgelig jeg sover med øjnene åbne / for der’ kører sager, der ikk’ bare kan lukkes«, rapper han på ‘Tid’.
‘Tålmodighed’ er mere indadvendt end hans tidligere materiale. Carmons rå stemme bevæger sig i et fortællende, melodisk flow, som falder i hak med de subtile, men stadig hårde produktioner. Flere sange rammer en balance mellem coolhed og en sitrende energi, der vidner om, at der under al blæret og kæderne ligger ægte følelser og roder rundt, som på ’Satset’, der bliver hjulpet på vej af Jamaikas lyse, kraftfulde vokal.
Det klæder Carmon at være lidt introvert, og albummets bedste øjeblik kommer i form af den calypso-agtige ‘Ved ikke’, hvor han ærligt (igen) reflekterer over tiden og stressen: »Tiden flyver, jeg ka’ knap tæl’ dagene / der var tider, hvor de bare sku’ gå / værdsætter hvert sekund«. Det er måske ikke førsteklasses poesi, men det har nerve og viser en anden side af det liv, som Carmon ellers bryster sig af.
Mindre gode er ‘Maldiverne’ og ‘Gør ved mig’ med henholdsvis Kesi og Sivas. Er det et krav i dansk raps store albumår, at der skal være et par obligatoriske tropiske kærlighedssange? Selv om Carmon slipper fint fra det, er det svært ikke at føle, at man har hørt det før. Og måske lider ‘Tålmodighed’ generelt lidt af et problem, som egentlig ikke har noget med Carmon at gøre; det udkommer på et tidspunkt, hvor playlisterne og markedet er stoppet til randen med dansk rap.
Men selv om Carmon måske ikke tager nogle kvantespring eller skiller sig abnormt ud inden for sin genre, så viser han på ‘Tålmodighed’, at han uden tvivl har karisma, personlighed, historier og talent nok til – langt om længe – at kunne spille med i toppen af den danske rapliga. Tålmodighed er en dyd.
Kort sagt:
Carmon er vokset både kunstnerisk og personligt på det mere indadvendte ‘Tålmodighed’, og selv om albummet falder på et tidspunkt, hvor der er dansk rap overalt, viser han, at han sagtens kan spille med i toppen af ligaen.
Læs interview: Kan Carmon lægge gaden bag sig én gang for alle?