Storhittende britisk drill-stjerne kommer til Danmark – spiller på natklub allerede næste uge

Storhittende britisk drill-stjerne kommer til Danmark – spiller på natklub allerede næste uge
Tion Wayne. (Foto: PR)

Den seneste tid er der sket en ret interessant udvikling på den engelske musikscene. Her er den ellers meget hårde og dystre drill-genre nemlig blevet til storhittende festmusik. Og der er nok ingen artist, der inkarnerer den udvikling mere end rapstjernen Tion Wayne, der kommer til Danmark og natklubben Rumors i næste uge.

De seneste par år har Tion Wayne nemlig domineret hitlisterne med uundgåelige sange som ‘Dunno’ og sidste års ‘Body’, som han har lavet med den faste samarbejdspartner Russ Milions. Sidstnævnte præsterede endda at blive den første drill-sang, der ramte førstepladsen på UK-charten.

Nu har den britiske stjerne annonceret, at han kommer til Danmark – og det bliver allerede på næste lørdag.

Den 26. februar spiller han således på natklubben Rumors i København. Tion Wayne er en af de absolut største navne i England lige nu, så bookingen er lidt af et scoop. Rumors har dog præsteret en lignende booking før, da de fik den meget hypede Central Cee på besøg sidste år.

Tion Wayne (UK)
26. februar
Rumors
Billetter kan udelukkende købes i døren på dagen

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af