1. Arcade Fire ‘We’
Efter dance-fejlskuddet ‘Everything Now’ fra 2017 er Arcade Fire tilbage til at være alt for meget på den måde, som Arcade Fire nu engang er alt for meget på. Det er pompøst, ekstremt iørefaldende og helt sikkert et skridt i den rigtige retning.
Læs vores anmeldelse af albummet HER.
Hør albummet via Spotify HER.
2. Sharon Van Etten ‘We’ve Been Going About This All Wrong’
På sit sjette album – hvorfra der ikke er blevet udgivet en eneste single – fuldender Sharon Van Etten sin rejse fra ensom trubadur til en af den alternative musikscenes centrale skikkelser.
Læs vores anmeldelse af albummet HER.
Hør albummet via Spotify HER.
3. Jack Harlow ‘Come Home the Kids Miss You’
Den Roskilde-aktuelle rapper har været uundgåelig de seneste år, hvor han har hittet med ’What’s Poppin’, Lil Nas X-samarbejdet ’Industry Baby’ og senest ’First Class’. Så det er ingen overraskelse, at Jack Harlows nye album gæstes af sværvægtere som Pharrell, Lil Wayne og Drake.
Hør albummet via Spotify HER.
4. Modest ‘Friend’
Fem års tid efter debutsinglen er det aarhusianske postpunk-band nu ude med deres første album, der blandt andet tager udgangspunkt i den sorg, forsanger Julius Kruse Lykke oplevede i forbindelse med tabet af sin mor.
Læs vores anmeldelse af albummet HER.
Hør albummet via Spotify HER.
5. Bad Bunny ‘Un Verano Sin Ti’
Verdens nok største reggaeton-kunstner er tilbage med sit femte album, der samtidig er hans første i to år. Titlen betyder ‘en sommer uden dig’, og Bad Bunny har lovet, at pladen består af 23 sange, der alle er hits. Døm selv, om den karismatiske reggaetonero har ret i den påstand.
Hør albummet via Spotify HER.
6. Sigrid ‘How to Let Go’
Den norske popsangers andet album kommer tre år efter gennembruddet med debuten ’Sucker Punch’. ’How To Let Go’ har fået fire singler – inklusive ’Bad Life’ med det britiske rockband Bring Me the Horizon.
Hør albummet via Spotify HER.
Det er en pakket uge – hør også disse album, hvis du vil være helt opdateret:
Black Star ’No Fear of Time’
Ibeyi ‘Spell 31’
Ella Mai ‘Heart on My Sleeve’
Rolling Blackouts Coastal Fever ‘Endless Rooms’
Nicklas Sahl ‘God Save the Dream’
Warpaint ‘Radiate Like This’