Kanye West disser dansk Adidas-chef med bizar dødsannonce

Kanye West disser dansk Adidas-chef med bizar dødsannonce
Kanye West. (Foto: Scott Dudelson/FilmMagic)

Det ser ud til, at den relativt fredelige periode, hvor Kanye West holdt sig lidt tilbage på de sociale medier, er slut.

Rapperen startede året med en række kontroversielle angreb på blandt andre ekskonen Kim Kardashians nye kæreste Pete Davidson, men henover sommeren har han mestendels været inaktiv. Den seneste tid er der dog kommet flere og flere meldinger fra Kanye.

Først hånede han Davidson efter dennes breakup med Kardashian, mens han senest primært har udtrykt sin utilfredshed med Gap og Adidas, som samarbejder med Yeezy-brandet.

Nu har Kanye West så til fulde meldt sig tilbage på Instagram med en lang række siden slettede posts, hvor han angriber både sin ekssvigermor Kris Jenner og Adidas’ danske direktør Kasper Rørsted.

Rapperen postede blandt andet en falsk avisforside, der annoncerede Kasper Rørsteds død – ligesom han i sin tid gjorde med Pete Davidson.

Hvilket sandsynligvis er en hentydning til, at Rørsted har meldt ud, at han stopper i Adidas næste år – og dermed altså er ‘død’ i Kanyes øjne.

via Instagram

Dette er i øvrigt ikke første gang, Kanye kommenterer den danske direktør på offentlig vis.

I juni måned, hvor rapperen anklagede Adidas for at kopiere Yeezy-sandaler, talte han også direkte til Rørsted, som han ville have en samtale med. »Kasper, kom og tal med mig«, lød opfordringen dengang.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af