Først var det kyllingenuggets, der blev kastet efter Harry Styles, mens han spillede koncert i sommer.
Og nu har popstjernen så fået kastet det amerikanske slik Skittles i øjet, mens han gav koncert i Los Angeles tidligere på ugen.
En række videoer af episoden florerer på sociale medier, hvor fans tager afstand fra den ærgerlige tendens med at kaste ting efter Styles. En bruger skriver blandt andet, at det ødelagde Styles’ næste sang ‘Kiwi’, fordi han ikke kunne åbne sit øje.
Udover kyllingenuggets har Styles også fået kastet en flaske i skridtet. Det taler ind i en ny, problematisk tendens, hvor kunstnere ikke kan vide sig sikre, når de står på scenekanten.
Tidligere på året er folk som Cardi B blev antastet af fans til Wireless-festivalen i London, mens Kid Cudi måtte stoppe sin koncert til festivalen Rolling Loud, da han fik kastet flasker efter sig.
Herhjemme afbrød Drew Sycamore sin koncert til Grøn, da hun fik kastet et shotrør i hovedet: »Please, please, please lad være med at kaste ting på scenen. Der er nul tolerance. Jeg er ok, men det er det mest grænseoverskridende nogensinde«, lød det fra Drew Sycamore ved den lejlighed.
Harry Styles kommer til Danmark til maj 2023. Vi krydser fingre for, at han bliver taget bedre imod end i Los Angeles.