Lana Del Rey deler trackliste og topløst artwork til kommende album

Lana Del Rey deler trackliste og topløst artwork til kommende album
Lana Del Rey. (Foto: Pamela Cochrane)

Lana Del Reys kommende album ‘Did You Know That There’s a Tunnel Under Ocean Blvd’ er blandt årets mest ventede internationale udgivelser, og forventningerne er bestemt ikke blevet mindre, efter at musikeren har delt tracklisten for albummet.

Udgivelsen kommer til at bestå af 16 sange og tæller samarbejder med prominente gæstemusikere som Father John Misty, Jack Antonoffs band Bleachers, Jon Batiste og rapperen Tommy Genesis.

Lana Del Rey offentliggjorde ifølge mediet Consequence of Sound tracklisten på sin private Instagram, hvor hun også delte en række alternative artwork-billeder. Blandt andet et, hvor hun poserer semi-topløst.

Tracklisten og de forskellige artwork-billeder kan ses på Reddit.

I samme ombæring fortalte Lana Del Rey, at albumudgivelsen bliver skubbet 14 dage fra 10. til 24. marts.

Albummet er hendes første udgivelse siden 2021, hvor hun var særdeles produktiv og udgav både ‘Blue Bannisters‘ og ‘Chemtrails over the Country Club‘. Sidstnævnte fik en flot andenplads på vores liste over 2021’s bedste udenlandske album.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af