Fabräk sprang ud som digtere under triumferende koncert i Aarhus
Fabräk-rapperen Anton Dyrby skulle lige samle sig mod til det, før han gav en stor indrømmelse under duoens koncert i Aarhus fredag aften.
»Vi har været lidt i tvivl om, hvordan vi skulle sige det her til jer«, begyndte han. »Men vi er gået hen og blevet forfattere. Eller måske nærmere digtere«.
Derefter kastede de sig ud i, hvad der viste sig at være en spritny, spoken word-agtig sang, der foruden Antons messen i versene også talte et vidunderligt skævt, Pete Doherty-værdigt omkvæd fra makkeren Sixten Rasmussen.
Det skabte et overraskende rørende øjeblik på Train. Og ikke mindst et tiltrængt pusterum i den ellers vanvittige energiudladning, koncerten var.
For ja, der var smæk på fredag aften. Ganske vist ikke så meget, at Anton endte på krykker, ligesom det var tilfældet efter sidste års releasekoncert på Søpavillionen, men det var tæt på.
Fabräk besøgte den jyske hovedstad efter i ugevis at have turneret halvøens mere tyndt befolkede områder, og de havde glædet sig til at være tilbage i en større by. Det italesatte de flere gange under showet, som om duoen var hårdt ramt af netop den provinsblues, de synger om på nummeret af samme navn.
»Det skal siges, at de små steder er en fornøjelse, men man er stadig i provinsen. Så nu skal jeg bede om noget fucking moshpit!«, lød det blandt andet fra Anton.
Den forespørgsel blev imødekommet under sangen ‘Afslag’, hvor publikum på duoens opfordring delte sig i to halvdele og tordnede sammen i sangens eksplosive omkvæd.
Kort tid efter var Sixten også at finde nede blandt de svedende fans. Måske fordi han var misundelig på det kaos, der udspillede sig foran scenen.
»Pas nu på hinanden!«, kommanderede han, da tingene under debutsinglen ‘Voldsom’ blev en kende for, ja, voldsomme. Lidt ironisk, når han samtidig sang om, hvordan hans egen aften formentlig ville ende med en voldsdom, og at han ville være heldig, hvis blot han overlevede natten.
Lige så kontrastfyldt var det, da tiden kom til ‘Dansehader’. Aldrig har nogen danset så meget til en sang om at hade netop det. Men okay, Anton dansede også selv så meget, at hans snørebånd gik op, og han måtte kalde en timeout.
Koncerten cementerede, hvor langt Fabräk allerede er nået, siden duoen for ikke engang to år siden udgav deres første single. På et tætpakket Train skrålede publikum med på samtlige sange, der er tilgængelige på streamingtjenesterne – inklusive det spritnye Artigeardit-samarbejde, der var udkommet samme dag.
Sixten måtte da også trække på smilebåndet, da publikum uden hjælp fra duoen gengav afslutningsnummeret ‘Daarligt’ i en ordret a capella-version. Det føltes triumferende.
På de mere forstokkede parametre var det langtfra nogen fejlfri koncert. Lyden var så skrattende, at det næsten overdøvede føromtalte digtoplæsning. Sixten sang pivfalskt under de blødere sange (»sjælerne«, kaldte de dem, men det kan måske diskuteres).
Men lige akkurat i Fabräks tilfælde gør det ikke alverden. For det er jo heller ikke pointen. De er ikke kommet for at levere skønsang eller for at blæse publikum bagover med god lyd og teknisk formåen. De er kommet for at lave ravage. For at give dansk musik nogle tiltrængte ridser i lakken.
Ifølge Fabräk selv er de ganske vist »ikke et fucking punkband«. Men gårsdagens koncert på Train var punket som bare fanden.
Kort sagt:
Ingen endte på krykker efter Fabräks triumferende koncert i Aarhus, hvor duoen gav den som både digtere og punkrockere. Men det var tæt på.