Det var forbudt – og umuligt! – at stå stille til anti-punkbandet Fabräks hæsblæsende Spot Festival-koncert
Jeg er virkelig imponeret over Fabräk. De har kun to sange ude – ‘Voldsom’ og ‘Daarligt’ – men alligevel formåede de at tiltrække en større tilskuerskare et godt stykke tid inden deres koncert på Spot Festivals parkscene gik i gang.
Jovist, noget af det skyldes nok, at deres musikselskab er The Bank, der huser blandt andre Dopha, AV AV AV og Joyce (og dertil laver management for The Minds of 99). Men rejsen mod stjernerne var næppe gået så hurtigt, hvis duoen ikke fundamentalt havde et unikt, øjeblikkeligt genkendeligt udtryk.
Folk vidste, hvad de ville have ud af et Fabräk-show – og de fik, hvad de kom efter.
»Vi er ikke et fucking punkband«, var nogle af de første ord fra duoen, der til koncerten var udvidet med trommeslager, guitarist og bassist. Og jeg forstår, hvorfor de siger det. Dels fordi de efter de fleste parametre jo egentlig er et punkband. Det er punkrockens verden, der danner rammerne for, hvad de laver.
Men kulturelt er Fabräk ingenlunde et punkband. De har ikke looket, de har ikke attituden. De er mere flabede, end de er vrede. Og netop derfor var det svært ikke at have et konstant smil på læben under deres koncert. For teksterne var konsekvent morsomme, duoens vokaler havde en smittende energi, og så var der godt med kæk publikumsinteraktion mellem sangene.
De to egentlige Fabräk-medlemmer, Sixten og Cxrtier, agerede udelukkende vokalister (der næsten konstant stod på råbe-syngen), og derfor havde de godt med overskud til at vælte rundt på scenen – hvilket påvirkede publikum, der på Fabräks kommando aldrig stod stille.
Det var ikke altid, balancen mellem musik og energi fungerede perfekt, og visse af linjerne blev leveret lidt snøvlet.
Men det uperfekte er selvfølgelig en vigtig del af æstetikken hos ethvert punkband – selv dem, der insisterer på, at de ikke er et fucking punkband.
Men bandets lyrik står afgjort stærkest live, når den er direkte, og når der ikke er en håndfuld linjer, der bliver råbe-mumlet eller leveret akkurat så skævt på tempoet, at det ikke helt trænger ordentligt igennem.
Pulsen i Fabräks musik signalerer effektivitet, og den fungerer bedst live, når meddelelsen er lige så effektiv som det musikalske apparat.
Og når det fungerer bedst, er det en fest af højeste kaliber. Jeg havde det – for at sige det ligeud – pissesjovt til de flabede anti-punkeres kæmpemæssige rockfest, hvor energien altid var i højsædet. Det var umuligt at stå stille.
Kort sagt:
Fabräk leverede en energisk, omend en kende usleben Spot-koncert, hvor punkgenren blev vredet fra hinanden, og hvor det var svært ikke at holde humøret højt.
Læs alle vores anmeldelser fra Spot Festival HER.