Marq påstod på Spot Festival, at han har »tusindvis af andre bangers« – og jeg tror ham
KONCERT. Marq vil være landets bedste rapper, udtalte han for nylig i et interview med Soundvenue, og det var med den samme ukuelige selvtillid, at han lørdag aften ramte Spot Festival.
Han var i konstant bevægelse, indledte seancen med at byde velkommen til »the Marq experience«, og selv de tekniske udfordringer tog han med oprejst pande, da andet nummer helt måtte stoppes.
Med sig på scenen havde han kun dj’en og hypemanden Mikro, og trods deres åbenlyse kemi savnede man særligt under de mere jazzede numre et element af live-instrumentation. Alene en pianist eller en trommeslager havde gjort underværker, hvis altså de havde kunnet klemme sig ind på den mildest talt beskedne Drivhuset-scene.
Indtil videre har Marq kun udgivet tre singler. Den slæbende, ’How Much a Dollar Cost’-agtige ’Introlude’, den bombastiske ’Den der’ og senest ’Clark Kent’, der lander et sted midt imellem.
På Spot Festival fik vi dem alle tre og mange flere, og hvis der var én ting, jeg tog med mig fra koncerten, var det, hvor bredt Marq faktisk spænder.
Det ene øjeblik kanaliserede han Kendrick Lamars skringre flows, det næste gik der Westside Gunn i den, og en gang imellem lod han også sine aarhusianske rødder skinne igennem, når han nikkede til Johnson.
Der er noget forfriskende oldschool over Marq, der står lige så meget i gæld til 90’ernes golden age som til sine lokale helte, og som tydeligvis nærer en enorm respekt for hiphoppen som ikke bare en genre, men en kultur.
Og så kan han rappe. Nærmest uden backtrack og med kun sporadiske indspark fra Mikro missede han snart sagt ikke en stavelse.
Koncerten blev kun bedre for hver sang, men før eller siden måtte den jo slutte, og med den endnu uudgivne ’Bounce’ gik han også Artigeardit i bedene, da han i bedste ’Kom af sig selv’-stil rundede nummeret af flere gange blot for at spille omkvædet igen og igen.
Lige inden havde han givet os en god og en dårlig nyhed. Den dårlige var selvfølgelig, at han kun havde én sang tilbage, men »den gode er, at jeg har tusindvis af andre bangers«.
Jeg tror ham, for i en halv time havde han ikke spillet andet.
