15 MINUTTER MED … Med debutsinglen ‘Introlude’, der udkom i november, introducerede Marq sig selv med en sjælden klarhed.
Over en jazzet instrumental med tydelige tråde til Kendrick Lamars ‘To Pimp a Butterfly’ tegnede den aarhusianske rapper et portræt af sin opvækst og sit fundament – flankeret af et hold musikere, som vi tidligere har beskrevet som havende en næsten »konservatorie-agtig stemning«.
»Troede jeg var manden, hvis jeg bare fik en North Face / Og nogle chains, jeg’ træt af de kæder / Jeg vil vædde med, mine forfædre er bedre end det / De vil sige: Hvis du smider dine kæder, er du fri / Jeg vil ønsk’, at mine sæder, de var læder inde i bilen«, rapper han blandt andet på debutsinglen.
Leveringen sitrer af desperation. Linjer, der trækker tråde tilbage til en opvækst i et ghettokvarter i Aarhus og kredser om spændingen mellem ydre markører for succes – dunjakker, guldkæder og lædersæder – og erkendelsen af, at de samme symboler også kan være begrænsende.
I sit første interview nogensinde er den 28-årige rapper – der ikke overraskende bærer det borgerlige navn Marc – dog mindre optaget af at genfortælle sin historie end af at tale om, hvor han vil hen.
Vi tog en snak med ham om den nye single ‘Den der’, om ambitioner, der ikke gemmer sig bag beskedenhed, og om ønsket om en dag at blive betragtet som den bedste danske rapper, vi har haft.
Hvornår gik det op for dig, at musik ikke bare var noget, du lavede, men noget, du tog seriøst?
»Jeg var nede i klubben Rosenhøj. Jeg var lige flyttet til Aarhus, jeg var 12 år gammel, og en af rapunderviserne hev mig til side og sagde, at jeg skulle rappe. Det sagde jeg, at jeg ikke kunne, men det kunne jeg åbenbart«.
»Da jeg kom hjem, var jeg så glad og sagde til min mor: Jeg kan rappe, jeg kan rappe, det er det sygeste! Hun kiggede på mig og spurgte, hvad jeg ville bruge det til, og jeg vidste ikke, hvad fanden jeg skulle sige. Men inden jeg skulle i skole dagen efter, var det første, jeg gjorde, at gå ud til min mor og sige: Jeg skal være rapper – og jeg skal bruge det til at ændre verden«.
»Derfra har jeg måske også lidt delusionally sagt: Hør, det er det her, jeg gør. Og lige meget hvad der sker, så er det det her, jeg skal gøre. Så der har ikke været et sekund, siden jeg var 12 år, hvor jeg har tænkt, at det ikke var det her, jeg skulle tage seriøst. Og jeg har været meget seriøs lige siden«.
Hvad fra din opvækst har haft størst betydning for din smag – ikke kun for dine tekster, men for den måde, du lytter til og forstår musik på?
»Der har altid været musik i mit hjem. Alt fra Bob Marley til Dolly Parton og Andrea Bocelli. Jeg ville egentlig helst have været sanger, men jeg kunne ikke synge. Så jeg fandt den bedste måde for mig at fortælle min historie på. Det blev gennem rap«.
»I sidste ende elsker jeg bare musik og det, den kan gøre – og de følelser, man kan trække på. Jeg ville bare ønske, jeg havde haft en lidt bedre sangstemme«.
Det kan du vel stadig nå at udforske?
»Det er blevet udforsket, haha«.
Hvordan var det så at vokse op i Aarhus som rapper, og hvilken rolle spillede byens hiphopmiljø for dig?
»Først og fremmest elsker jeg Aarhus. Der er så sygt meget talent her – det er helt skørt. Og scenen er meget buddy-buddy, samtidig med at den er superkompetitiv. Det giver en healthy competition, hvor alle løfter deres niveau, når man er i de rum«.
»Samtidig er folk virkelig gode til at bakke hinanden op. Især de gamle hoveder som Johnson og alle de andre. Det betyder meget, især for mig, med de steder jeg er vokset op. At se nogen som Johnson og tænke: Okay, I kommer fra det samme sted som mig. I ligner mig. Og så stadig opleve, at de bakker én op, alt hvad de kan«.
»Aarhus er Aarhus, og Aarhus støtter virkelig Aarhus. Det kan jeg virkelig godt lide«.
Er der et øjeblik eller en linje i ‘Introlude’, som betyder særligt meget for dig, eller som du er ekstra stolt af?
»North Face-linjen. Det er meget det der med, at man altid går efter et eller andet. Om det er en bestemt jakke, en kæde eller hvad end det er. Man er altid på jagt efter noget«.
»Når jeg rapper om mine forfædre, handler det også om, at de selv har været slaver. I sort kultur har vi en ting med, at vi elsker kæder, selvom det er noget, vi egentlig er gået væk fra. Mine forfædre ville være bedre end det her. De ville sige: Smid dine kæder, så er du fri«.
»Men selvom jeg godt ved det, så vil jeg stadig gerne have mere. Jeg vil stadig gerne have lædersæder i bilen. Og det er meget vigtigt for mig at erkende, at det også er en del af mig og min historie«.
Har det været vigtigt for dig, at næste udgivelse ikke bare gentager det billede, folk fik af ‘Introlude’?
»Min debutsingle er mig, men alt det andet er også mig. Jeg elsker at rappe, uanset om det er over jazz, eller hvad end det er. Jeg er ikke en jazz-rapper. Jeg er en rapper-rapper«.
»Jeg vil bare gerne vise, at jeg kan rappe over hvad som helst. Jeg vil gerne mestre alle elementer af hiphop. Derfor er det vigtigt for mig at vise, at jeg er mere end én ting – og at jeg er hiphop ind til benene«.
»Jeg ville egentlig gerne gå fuldstændig modsat. Jeg har mange andre ting i samme boldgade som ‘Introlude’, men jeg vil gerne have, at folk ser mig for den, jeg er. Jeg vil ikke have, at nogen skal vide, hvad de kan forvente næste gang. De skal aldrig kende mit næste move«.
Så k-pop er ikke helt udelukket?
»Who knows!«.
Hvis der er én ting, du gerne vil have, at folk tager med sig fra din nyeste single ‘Den der’, hvad skulle det så være?
»‘Den der’ er den der. Det lyder måske underligt, men for mig er ‘Den der’ faktisk en lidt dybere ting. Det er kirsebærret på toppen. Salten på bøffen. Det er det, der skal til, for at tingene bliver perfekte«.
»Alle prøver på at få fat i den der. Og den er forskellig fra person til person, men alle ved godt, hvad den er«.
Prikken over i’et?
»Lige præcis. Det er det, der mangler. Og hvis du har den, så bliver du ham der med den der. Og det er rigtig fedt at være ham der med den der«.
Du har allerede bekræftet, at du arbejder frem mod et debutalbum. Hvad betyder det for dig at tænke i et album allerede nu?
»Måske er det lidt optimistisk, men samtidig føler jeg, at jeg har en historie, som ikke kan koges ned til seks sange. Jeg vil gerne være den komplette artist, og derfor har jeg brug for at lave et værk i stedet for bare at lave nogle sange. Noget gennemført, med en overordnet vej og et overordnet koncept«.
»For mig kræver det lidt mere end en ep. Der er ikke nogen grund til at starte stille og roligt. Jeg vil bare vise, hvad jeg kan, og hvem jeg er«.
Er du perfektionist?
»Nej, overhovedet ikke. Jeg elsker, at ting er lidt skæve og lidt quirky. Jeg kan godt lide det menneskelige aspekt, om man vil. I kontrast til AI, som er perfekt og poleret, kan jeg godt leve med, at hvis jeg siger noget forkert i en sang, så er det, hvad det er«.
»Selvfølgelig skal det ikke være helt skidt, men småting. Så længe min vision kommer frem, er det fint. Det er lidt som en GPS. Hvis jeg tager den forkerte vej, recalculater vi bare ruten. Vi ender stadig samme sted«.
Når du ser lidt frem, hvad håber du så, at folk forbinder dig med om nogle år?
»Om det er om et par år, fem, 10 eller 20, så er målet det samme. Jeg vil gerne være den bedste rapper. Jeg vil have, at folk på et tidspunkt kigger tilbage og siger, at Marq er den bedste danske rapper, vi har«.
»Det er målet. Ikke at blive den største, men at blive den bedste«.
Hvem synes du selv er den bedste lige nu?
»Hans Philip«.
Er der nogle samarbejder – danske eller internationale – som du allerede har i kikkerten?
»Det har jeg i hvert fald. Når vi snakker dansk, er jeg kæmpe, kæmpe Will-fan. Jeg synes, han er så nice – og hans produktioner med Slagter Lars«.
»Der er faktisk rigtig mange, jeg synes er mega nice. Der kommer en virkelig stærk bølge af nyt her for tiden, og niveauet er sindssygt højt. Men jeg elsker det, for det får også mig til at steppe op«.
»For hvis jeg skal være den bedste, så skal jeg også steppe up«.
‘Den der’ er ude nu.