NorthSide: Det her kan umuligt være den samme Gilli, der plejede at se så usikker ud på en scene
Det store spørgsmål før Gillis NorthSide-koncert var, hvilken Gilli vi ville få.
Ville den aarhusianske festival få besøg af den ambitiøse, selvsikre rapper, der sidste år gav karrierens med længder stærkeste koncert i Royal Arena?
Eller ville B.O.C-rapperen gå tilbage til tidligere tiders mere sløsede koncertstil, hvor han i værste tilfælde kunne finde på at troppe op til en AiaSound-koncert lige så vissen som det sidste blad på træet i oktober?
Med andre ord: Var det kvantespring som sceneperformer, vi bevidnede i efteråret 2022, et enkeltstående mirakel af en koncert, eller var det en permanent forandring?
Svaret viste sig fra første sekund at være, at Gillis forvandling er permanent. Eller rettere: Royal Arena-showet var første skridt i en ny retning for rapperen.
Hans NorthSide-koncert slog fast, at vi nu lever i Gillis live-æra, hvor Danmarks største hitmager tager sine koncerter lige så alvorligt som sin sangproduktion.
Rapperen gentog ikke blot succesen fra Royal Arena, han byggede videre på de erfaringer, han gjorde sig der. Men mere om det senere.
Da Gilli gik på scenen, strålede han først og fremmest af overskud og, ja, spilleglæde. Han smilede gennem det nye fuldskæg, og han lød fantastisk.
Koncerten havde – ligesom Royal Arena-showet – en løst kronologisk opbygning, hvilket betød, at Gilli startede med tidlige klassikere som signatursangen ’Orale’, grime-milepælen ’Fissehul’ og ’Ækte vare’-sangene ’Knokler hårdt’ og ’Penge kommer går’.
Det var en kompromisløs start: Ingen caribiske rytmer, men til gengæld et bombardement af tunge beats og stærkt leverede bars. Gillis vokal gik rent igennem.
Den begyndelse viste, at rapperen ikke havde travlt med at kaste et tropisk hit i hovedet på festivalen. Han tog sin tid. Byggede op. Det var et klogt valg.
I takt med at rapperen bevægede sig igennem diskografien, steg temperaturen. Både på festivalpladsen, hvor eftermiddagssolen bagte, og i selve sangene. ’C’est la vie’, sangen der startede afrobeats-bølgen i dansk rap, var en tidlig feststarter, og derfra så Gilli sig ikke tilbage.
»NorthSide, vi gør det her til et karneval«, sagde manden på scenen. Og han holdt sit ord med en veritabel hvirvelvind af salsa, dancehall, baile funk og alt muligt andet.
Det var især sangene fra albummet ’Carnival’, der for alvor forløste showet. De mandekors-tunge omkvæd var som skabt til fællessang, og de tropiske produktioner blev fornemt fortolket af Gillis medbragte band.
Ja, der var et band! Hofproduceren Nicki Pooyandeh så ud til at styre løjerne bag sine keys, mens en ekstremt aktiv percussionist gav især tropiske sange som ’Rica’ eller ’Vai Amor’ en helt ny livdimension. Der var kræset for arrangementerne, der tit bød på nye detaljer og uventede indspark.
Det blev allertydeligst på ’Carnival’-åbneren ’Baianá’, hvor band-setuppet for alvor kom til sin ret. Det føltes som at være til strandfest i Rio med et usædvanligt stærkt strandorkester.
Der var et par steder, hvor bandet-setuppet snublede – ’La Danza’ blev amputeret, da bandet ikke kunne genskabe produktionens power. Men oftest – og især på det nyere materiale – var det et uventet og vellykket greb.
Der er mange rappere i Danmark, der laver musik, der handler om brasilianske strande eller tropiske øer. Men til sit NorthSide-show gik Gilli et skridt videre ved virkelig at inkorporere sine indflydelser via et band.
NorthSide-showet viste, at Gilli er nået dertil, hvor han ikke blot skal lykkes med at opføre sine sange live. Han nyfortolker dem. Dermed kan vi altså glemme alt om den gamle Gilli, der kæmpede med et komme igennem koncerterne.
Den nye Gilli er kommet for at blive.
Kort sagt:
Gilli besøgte NorthSide med et stærkt liveshow, der viste, at det kvantespring som livekunstner, han foretog sidste år, var en permanent forvandling.