Når man ikke kan være med i sin egen musikvideo, så er Drake klar til at overtage

Når man ikke kan være med i sin egen musikvideo, så er Drake klar til at overtage

Young Thugs mest berømte musikvideo nogensinde er uden tvivl ‘Wyclef Jean’ – musikvideoen, hvor Young Thug aldrig dukkede op på sættet, og hvor instruktøren Ryan Stake benyttede fraværet af Thugger til i stedet at dissekere hele musikvideo-processen.

Det er også bare en vigtig erfaring for Young Thugs hold at have med sig. Siden da har de vidst, at Young Thug ikke er en nødvendig ingrediens for en god Thugger-video.

Det er særlig vigtig viden lige nu, for Thugger er aktuel med albummet ‘Business Is Business’, men rapperen sidder stadig fængslet efter en række sigtelser fra myndighederne, der mener, at Young Thugs YSL-kollektiv er en bande med forbindelser til mord og røveri.

Derfor er Young Thug ikke i stand til at medvirke i sine egne musikvideoer. Men så er det jo heldigt, at albummets mest populære track ikke er et solonummer, men derimod et samarbejde med Drake.

Drake er derfor alene om at være stjernen i musikvideoen til ‘Oh U Went’. Under Young Thugs vers er der nogle flotte skud, der blandt andet viser legende børn, stemningsbilleder af bylivet og et par mænd, der kører i bil.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af