Efter kun 14 måneders ægteskab skal Britney Spears og Sam Asghari skilles.
Historien blev rapporteret af en række medier i går, hvor det fremgik, at parret har været separeret i tre uger allerede nu.
Nu bekræfter Asghari nyheden i en udtalelse på sin Instagram story: »Efter 6 års kærlighed og forpligtelse over for hinanden har min kone og jeg besluttet at afslutte vores rejse sammen. Vi vil holde fast i den kærlighed og respekt, vi har for hinanden, og jeg ønsker hende alt det bedste. Den slags sker. At bede om privatliv virker latterligt, så jeg vil i stedet bede alle, inklusive medierne, om at være venlige og betænksomme«.
Ifølge NBC News søger Asghari om ægtefællebidrag og at Spears betaler hans udgifter til advokater.
Asghari og Spears mødte hinanden i 2016 under optagelserne af musikvideoen til ‘Slumber Party’. De begyndte at date kort tid efter og i 2021 blev de forlovede.
De blev gift i juni 2022. En måned inden fortalte de, at de havde mistet et barn under en spontan abort.