Britney Spears og hendes forlovede Sam Asghari er blevet ramt af en stor sorg, da hun desværre har fået en spontan abort. Det fortæller popsangeren selv på Instagram.
»Det er med den største sorg, vi bliver nødt til at annoncere, at vi har mistet vores mirakelbaby tidligt i graviditeten. Det er en frygtelig tid for enhver forælder«, skriver Spears i opslaget, som kan du kan læse nederst i artiklen.
»Vi vil fortsætte med at forsøge at udvide vores smukke familie. Vi er taknemmelige for al jeres støtte. Vi beder om privatliv i denne svære tid«.
Spears annoncerede sin graviditet i sidste måned. Barnet skulle have været Spears og Asgharis første barn sammen og hendes tredje. Hun har sønnerne Sean og Jayden på henholdsvis 16 og 15 år med sin eksmand Kevin Federline.
Under den medieombruste retssag om hendes far Jamie Spears’ værgemål over hende kom det frem, at han blandt andet havde nægtet hendes at få fjernet sin spiral og få flere børn.