Lizzo planlægger at sagsøge de dansere, der har trukket hende i retten

Lizzo planlægger at sagsøge de dansere, der har trukket hende i retten
Lizzo. (Foto: Theo Wargo/Getty Images)

Der er en ny udvikling i Lizzo-sagen. Sangeren er for nylig blevet sagsøgt af tre dansere for at skabe et udskammende og seksuelt ladet arbejdsmiljø.

Hun har tidligere afvist anklagerne, og nu har Lizzo et mere kontant modsvar til søgsmålet mod hende.

Hun har nemlig i sinde at sagsøge de tre dansere, der har trukket hende i retten. Det skriver TMZ.

En af anklagerne mod Lizzo går på, at hun skulle have tvunget danserne til at deltage i et topløst cabaret-show i Paris.

Til TMZ forklarer Lizzos advokat dog, at man på billeder kan se danserne smile og se ud til at hygge sig til et lignende arrangement.

Deres muntre attitude strider i følge ham imod forklaringerne om, at de ellers skulle have have følt sig forudrettede eller utilpasse.

Og det stopper ikke her.

Udover denne udvikling kan Los Angeles Times også rapportere om en tidligere kontrovers mellem Lizzo og hendes dansere.

I forbindelse med HBO-dokumentaren ‘Love Lizzo’, der udkom sidste år, skulle 14 medvirkende dansere angiveligt ikke have modtaget nogen betaling for deres deltagen i dokumentaren – en dokumentar som Lizzo vel at mærke selv var producer på.

Først efter flere klager samt en frygt for et sagsanlæg underskrev produktionsselskabet og Lizzo et forlig, der sikrede kompensation til de medvirkende dansere.

Lizzo er for nyligt også blevet kritiseret af filmskaberen Sophia Nahli Allison for at agere »narcissistisk«.

Lizzo er blevet taget i forsvar af blandt andet Grimes og Beyoncé.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af