Aldrig sket før: The Minds of 99 annoncerer endnu en koncert i Parken

Aldrig sket før: The Minds of 99 annoncerer endnu en koncert i Parken
The Minds of 99. (Foto: Karen Rosetzsky)

Det var ambitiøst, da The Minds of 99 tidligere på måneden som det første danske band i historien annoncerede ikke bare én, men to koncerter i Parken.

Det viste sig dog at være en smal sag for Niels Brandt og co. at sælge billetter, der blev revet væk samme dag, som de gik i salg.

Nu tager bandet den skridtet videre og annoncerer endnu en koncert i rækken.

Den nye koncert finder sted søndag den 23. juni 2024 og ligger altså i direkte forlængelse af de allerede annoncerede koncerter, der foregår henholdsvis fredag den 21. juni og lørdag den 22. juni.

»Vi er pisse beærede over, at så mange har skrevet sig på ventelisten, og at det kan lade sig gøre at lave en koncert mere«, lyder det fra Niels Brandt i en pressemeddelelse.

Tidligere på sommeren kunne man opleve nogle af verdens allerstørste stjerner spille to udsolgte koncerter i Parken, nemlig Coldplay og Bruce Springsteen and the E-Street band.

Men der er altså aldrig noget navn, der har spillet tre stadionkoncerter i Parken i træk, sådan som The Minds of 99 kommer til at gøre det næste år.

Billetsalget til den tredje koncert starter fredag 29. september kl. 10.

The Minds of 99
Parken
21., 22. (begge udsolgt) og 23. juni
Billetpris: 350-695 kr
.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af