Albumguide: Brockhampton-rapperen Kevin Abstract er tilbage som … øm indierocker?

Her er ugens vigtigste nye udgivelser.
Albumguide: Brockhampton-rapperen Kevin Abstract er tilbage som … øm indierocker?
Kevin Abstract. (Foto: Lucas Creighton)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kevin Abstract ‘Blanket’

‘Blanket’ er ikke Kevin Abstracts første soloalbum, men det er hans første, siden hiphopkollektivet (eller var det boybandet?) Brockhampton sidste år gik i opløsning. Modsat afskedsalbummet ‘The Family’ er her imidlertid ikke tale om rå hiphop, men om øm, Alex G-klingende indierock. Spændende!

Lyt til albummet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Gilli ‘Kiko Club

Med kun en enkelt dags varsel har Danmarks største rapstjerne udgivet en ep på hele otte nye sange. Udgivelsen deler navn med to koncerter, som Gilli spiller i Store Vega til december, og singlerne ‘Skarpt lys’ og ‘Du & jeg’ er med på tracklisten. Features tæller Benny Jamz, Kesi og belgiske Makar.

Lyt til ep’en HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Uden Ord ‘Verden den er lige her’

Artrock-trioen Uden Ord har imponeret stort med singlerne til deres andet album, der indtil nu har budt på alt fra harmoniske folk-skæringer med himmelske harmonier til autocroonende r’n’b-produktioner. Trioen tæller blandt andre Thomas Mulcahy, der også står bag soloprojektet Kingtommi.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Lyt til albummet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Bar Italia ‘The Twits’

Det er ikke engang et halvt år siden, at Bar Italia udgav den stærke rockplade ‘Tracey Denim’, der markerede den mystiske London-trios første udgivelse på det hæderkronede indie-label Matador Records. Men nu er Nina Cristante, Sam Fenton and Jezmi Fehmi klar med endnu et album.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Lyt til albummet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Greta ‘Portals’

I sidste måned brød Greta tavsheden med singlen ‘Never Enough’, og nu følger hun op med surprise-udgivelsen ‘Portals’. Albummet er hendes første siden sidste års ‘Forever We’ll Be Dancing’, og i mellemtiden har Greta været ramt af både angst og skriveblokade. Nu er hun heldigvis tilbage.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Lyt til albummet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vera ‘Studio Update 2’

William Asingh aka Vera deler lige for tiden ud af den musik, han går og arbejder på i sit studie. Tidligere har han udgivet ‘Studio Update 1’, og nu følger produceren op med endnu en ep, hvor han genforenes med Lord Siva. Tidligere har de to stået bag hittene ‘Paris’ og Room For Love’.

Lyt til ep’en HER.

Hør også disse album, hvis du vil være helt opdateret:
Pink Siifu & Turich Benjy ‘It’s Too Quiet..’!!’
Saso ‘If You Say So’
Marvelous Mosell ‘General af pral’
Calby ‘Inner Critic’s Choice Awards’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af