For et par måneder siden gik Kanye West og hustruen Bianca Censori viralt, da sidstnævnte under parrets i forvejen sensationelle Italien-eventyr blev spottet i Firenze iført et beige bodysuit og en sofapude.
Den historie er åbenbart heller ikke gået Sharon Osbournes næse forbi. Hun valgte nemlig at genskabe Censoris opsigtsvækkende outfit til årets halloween-fejring.
Ægtemanden Ozzy indtog rollen som Kanye, og den 74-årige heavy metal-legende var således klædt i sort fra top til tå og iført både maske og solbriller. Helt uigenkendelig.
Fra Rosalías Björk-hyldest til Ice Spices »Wetty Boop«-mundering har der været mange kreative halloween-kostumer i musikverdenen i år. Men den her tager alligevel prisen.
Se både det originale foto af West og Censori og Osbourne-parrets gengivelse herunder.