Et af de mere tumultariske forhold på musikscenen er tilsyneladende forbi.
Cardi B og Offsets ægteskab har altid trukket overskrifter grundet utroskabsrygter, sangudgivelser og ekstravagante gaver. Men nu har Cardi B udtalt, at hun og Offset er gået fra hinanden.
»Jeg har været single i noget tid«, fortæller rapperen via en livestream på X (tidligere Twitter), hvor hun også siger: »Jeg er nysgerrig på et nyt liv, en ny start«.
Cardi B og Offset blev gift i 2017, og har to børn sammen.
Der har været knas i relationen før: I 2020 meldte parret ud, at de skulle skilles. Men efter en længere kampagne fra Offsets side fandt de sammen igen.
De har samarbejdet på en række sange som ‘Lick’ helt tilbage fra 2017, ‘Clout’ fra Offsets ‘Father of 4’-album fra 2019 og senest dette års ‘Jealousy’.