Ugens vigtigste udgivelser: Dansk rocktrio er tilbage efter »uofficiel pause«

Vi guider hver fredag til de vigtigste nye udgivelser i musikkens verden.
Ugens vigtigste udgivelser: Dansk rocktrio er tilbage efter »uofficiel pause«
Baby In Vain. (Foto: Aleksandra Milanovic)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Baby In Vain ‘Afterlife’

»De sidste tre-fire år har vi alle udforsket en masse ting udenom bandet, og på en måde tog vi en uofficiel pause«, lyder det i presseteksten til Baby In Vains ‘Afterlife’.

Nu er den danske rocktrio imidlertid tilbage. Baby In Vain består af Benedicte Pierleoni-Nielsen, Andrea Thuesen Johansen og Lola Hammerich, og ‘Afterlife’ er deres første album siden ‘See Through’ fra 2020.

Lyt til albummet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

MGMT ‘Loss of Life’

Duoen bestående af Ben Goldwasser og Andrew VanWyngarden har været vidt omkring, siden de i slutningen af 00’erne skabte hits som ‘Time to Pretend’, ‘Electric Feel’ og selvfølgelig ‘Kids’.

Nu er de klar med deres femte album, og for første gang i karrieren har de en gæst med. ‘Loss of Life’ byder nemlig på en feature fra ingen ringere end franske Christine and the Queens.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Lyt til albummet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Erika de Casier ‘Still’

Erika de Casier brugte sidste år på at skrive verdenshits for K-pop-gruppen NewJeans, men nu fokuserer den dansk-portugisiske r’n’b-komet endnu engang på sin solokarriere.

‘Still’ markerer de Casiers første album siden ‘Sensational’ fra 2021. På gæstelisen finder vi They Hate Change, Shygirl og Blood Orange.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Lyt til albummet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Allie X ‘Girl With No Face’

Den canadiske popstjerne Allie X har aldrig været bange for at provokere. Hendes største hit til dato er en sang ved navn ‘Bitch’, og på hendes nye album finder vi sangtitler som ‘Off With Her Tits’.

‘Girl With No Face’ markerer Allie X’s tredje album og følger i hælene på ‘Cape Cod’ fra 2020.

Lyt til albummet HER.

Hør også disse album, hvis du vil være helt opdateret:
Real Estate ‘Daniel’
Le SSerafim ‘Easy’
Kid Cudi ‘Insano (Nitro Mega)’
Hurray for the Riff Raff ‘The Past Is Still Alive’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af