Gider du ikke festivaler? Her er de andre koncerter, du kan se frem til i juni

I juni står den på blandt andet NorthSide og Tinderbox, men er du ikke til festivaler, er der heldigvis også mange andre spændende koncerter i vente.
Gider du ikke festivaler? Her er de andre koncerter, du kan se frem til i juni
The Minds of 99 i Parken. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Beth Gibbons

3. juni, Falkonersalen

30 år inde i karrieren har Beth Gibbons endelig udgivet sit første soloalbum, og Portishead-sangeren tager sine nye sange med til Danmark, når hun lige om lidt gæster Falkonersalen.

Soundvenues Henrik Reinberg Simonsen tildelte ‘Lives Outgrown’ fire stjerner og hæftede sig især ved Gibbons’ udtryksfulde stemme, der ifølge ham »kan fremmane emotion, så det næsten bliver ubærligt«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nicki Minaj

11. juni, Royal Arena

Modsat Beth Gibbons’ solodebut var der ikke mange roser til Nicki Minajs seneste album, ‘Pink Friday 2’, som Soundvenues Kjartan F. Stolberg kaldte »karrierens mest upersonlige til dato«.

Ikke desto mindre skal det nok blive spændende, når en af verdens absolut største rapstjerner lægger vejen forbi Danmark på sin stort anlagte verdensturné. Ligesom i 2019 foregår koncerten i Royal Arena.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Metallica

14. og 16. juni, Parken

I næste måned spiller Metallica to gange i Parken, og er du stor fan, må du sørge for at få billet til begge aftener. I en pressemeddelelse oplyser bandet nemlig, at koncerterne vil have forskellige sætlister helt uden overlap.

På samme måde har Metallica også forskellig support med til de to shows. 14. juni får de selskab af Architects og Mammoth WVH, imens det 16. juni er Five Finger Death Punch og Ice Nine Kills, der står for opvarmningen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Minds of 99

21.-23. juni, Parken

Vi runder listen af med endnu en Parken-koncert – eller nærmere bestemt tre Parken-koncerter. I juni indtager Niels Brandt og co. nemlig landets nationalstadion tre aftener i træk som det første band i historien.

For nylig kunne The Minds of 99 desuden afsløre, at de hver aften vil præsentere et nyt support-navn. Det drejer sig om henholdsvis Kind Mod Kind, Zar Paulo og Prisma, mens Eloq er med til alle koncerterne.

Flere spændende koncerter i juni: 
3. juni: Dinosaur Jr. (Store Vega + 5. juni, VoxHall)
9. juni: Bikini Kill (Store Vega)
12. juni: Dorian Electra (Lille Vega)
26. juni: Ben Howard (DR Koncertsalen)
27. juni: Ne-Yo (Royal Arena)

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af