Kendrick Lamar og Drake udgiver nye diss-tracks – beskylder hinanden for kærestevold og at skjule et barn

Kendrick Lamar og Drake udgiver nye diss-tracks – beskylder hinanden for kærestevold og at skjule et barn
Kendrick Lamar. (Foto: Taylor Hill/WireImage)

Der er virkelig gang i beefen mellem Kendrick Lamar og Drake. Siden i går aftes har de to rapstjerner tilsammen udgivet hele tre disstracks rettet mod hinanden.

Lad os tage dem i kronologisk rækkefølge.

Kendrick Lamar ledte an i går aftes, dansk tid, med ‘6:16 in La’, der kommer blot et par dage efter Drake-disset ‘Euphoria‘.

På ‘6:16 in LA’, der indtil videre kun ligger på Instagram, insinuerer Kendrick blandt andet, at Drakes bagland og folkene på hans pladeselskab OVO ikke er med ham: »Have you ever thought that OVO was workin’ for me? / Fake bully, I hate bullies, you must be a terrible person / Everyone in your team is whispering that you deserve it«.

Kendrick rapper desuden, at Drake ikke kommer til at finde noget smuds på ham, ikke engang hvis han betaler folk for at røbe eventuelle hemmeligheder.

»It was fun until you started to put money in the streets / Then lost money ’cause they came back with no receipts / I’m sorry that I live a boring life, I love peace / But war-ready if the world is ready to see you bleed«, lyder det fra Kendrick.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nogle timer efter ‘6:16 in LA’ udgav Drake sangen ‘Family Matters’ på diverse musiktjenester, skriver Pitchfork.

På det mere end syv minutter lange diss-track siger Drake blandt andet, at Kendrick Lamar har skjult for omverden, at han har været voldelig over for sin forlovede: »They hired a crisis management team to clean up the fact that you beat on your queen / The picture you painted, it ain’t what it seems«.

Drake graver videre i påstanden om, at Kendricks image ikke svarer til virkeligheden. Han gør for eksempel grin med, at Kendrick opfører sig som en aktivist uden at leve op til det:

»Out here begging for attention, nigga say, ‘Please’ / Always rapping like you ’bout to get the slaves freed / You just acting like a activist, it’s make believe / Don’t even go back to your hood and plant no money trees«, rapper Drake.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Bare få minutter senere smed Kendrick endnu et Drake-diss.

På ‘Meet the Grahams’, der referer til Drakes borgerlige navn, Aubrey Graham, taler Compton-rapperen direkte til rivalens familie. Han starter med Drakes syvårige søn Adonis.

»Dear Adonis, I’m sorry that that man is your father, let me be honest / It takes a man to be a man, your dad is not responsive / I look at him and wish your grandpa woulda wore a condom / I’m sorry that you gotta grow up and then stand behind him«, rapper Kendrick.

Bagefter tiltaler han til Drakes mor, Sandra, og en ukendt »baby girl«, som Drake angiveligt skulle holde skjult fra omverden: »Dear baby girl, I’m sorry that your father not active inside your world / He don’t commit to much but his music, yeah, that’s for sure / He a narcissist, misogynist, livin’ inside his songs / Try destroy families rather than takin’ care of his own«.

Slutteligt retter Kendrick blikket mod Drake, som han anklager for at lyve om blandt andet sin accent, sin religion, sin »operation«, sine ghostwriters og sine børn:

»You lied about your son, you lied about your daughter, huh / You lied about them other kids that’s out there hopin’ that you come / You lied about the only artist that can offer you some help / Fuck a rap battle, this a long life battle with yourself«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I en story på Instagram har Drake siden hen svaret på Kendricks beskyldning om at holde en datter skjult. »Nahhh, stop en halv. Kan nogen finde min skjulte datter for mig, tak, og sende hende til mig … de her fyre er helt ude at skide«, skriver han.

Nu er spørgsmålet: Hvem udgiver mon næste diss-track?

Drakes Instagram-story.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af