Katy Perry og Orlando Bloom slår op efter ni års forhold

Katy Perry og Orlando Bloom slår op efter ni års forhold
Katy Perry. (Foto: Louisa Meng)

Katy Perry og Orlando Bloom afslutter deres forlovelse og går hver til sit.

Det melder People og TMZ ud fra anonyme kilder. Parterne selv har ikke kommenteret nyheden.

Popstjernen og ‘Ringenes herre’-skuespilleren mødte hinanden første gang til en Golden Globes-efterfest i 2016. I 2019 blev de forlovet, og året efter måtte de udskyde et planlagt bryllup i Japan på grund af den famøse coronapandemi. I sidste ende blev de ikke gift før bruddet.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I 2020 blev de forældre til datteren Daisy. Orlando Bloom har derudover den 14-årige datter Flynn med ekskonen Miranda Kerr.

Bruddet kommer i en periode, hvor Katy Perry er i betydelig modvind på internettet efter sit knap så vellykkede comeback med albummet ‘143’ og ikke mindst en medieombrust tur i rummet.

Karrieremæssigt går det mere stille for sig for Orlando Bloom, der senest har medvirket i Prime Video-filmen ‘Deep Cover’, boksefilmen ‘The Cut’ og sidste års ‘Gran Turismo’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af