Det er kun et par måneder siden, at Justin Bieber ud af det blå udgav sit første album i fire år. Så længe skulle vi ikke vente på det næste.
I går eftermiddag dansk tid annoncerede Bieber nemlig endnu et nyt album ved navn ‘Swag II’, og efter nogle timers forsinkelse er opfølgeren nu landet på streamingtjenesterne.
‘Swag II’ byder på i alt 23 numre og tæller features fra Eddie Benjamin, Hurricane Chris, Bakar og afrobeats-stjernen Tems. Desuden får Bieber igen selskab af rapperen Lil B, der også medvirkede på forgængeren.
Biebers seneste album udkom på et skelsættende tidspunkt i musikerens karriere, idet det var hans første af slagsen siden bruddet med musikdirektøren Scooter Braun.
Med andre ord havde Bieber på ‘Swag’ for første gang kreativ frihed, og det klædte ham afsindigt godt.
Kan han holde niveauet på toeren? Lyt til det nye album herunder.
