The Weeknd spiller i Parken – Playboi Carti med som gæst

The Weeknd spiller i Parken – Playboi Carti med som gæst
The Weeknd. (Foto: PR)

Abel Tesfaye flirter som bekendt med at lade The Weeknd-projektet pensionere, selvom han for nylig trak lidt i land.

Uanset gæster han Danmark en gang til.

Tesfaye har nemlig netop annonceret, at han forlænger den europæiske del af sin ‘After Hours til Dawn’-turné, der nu også lægger vejen forbi København, hvor han til sommer indtager intet mindre end Parken.

Turnéen er opkaldt efter The Weeknds nyligt afsluttede trilogi, der tidligere i år blev rundet af med albummet ‘Hurry Up Tomorrow’. Siden da har vi desuden fået en film af samme navn.

Koncerten finder sted 19. juni 2026 og bliver The Weeknds første på dansk grund siden 2023, hvor han optrådte i Nordstern Arena i Horsens.

Denne gang har han desuden en stor gæst med i form af stjernerapperen Playboi Carti, der da også medvirker på ‘Hurry Up Tomorrow’. Tilbage i marts gengældte The Weeknd tjenesten på albummet ‘Music’.

Billetsalget til koncerten starter fredag 17. oktober klokken 12.00.

The Weeknd
19. juni 2026
Parken

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af