The Weeknd i Horsens: Jeg havde næsten glemt, at Abel Tesfaye også er en glimrende popstjerne
Abel Tesfaye aka The Weeknd har sjældent trukket så mange overskrifter, som han gør lige nu, og det skyldes altså ikke gårsdagens koncert i Horsens.
I stedet kredser mediedækningen om en fyr ved navn Tedros Tedros – Tesfayes fiktionelle karakter i HBO-serien ’The Idol’, som popstjernen også selv har været med til at skabe.
Her spiller Tesfaye en kultledende musikbranche-slyngel med en fed tunge og et kvindetække som en potteplante, der – hvad enten det er intentionelt eller ej – trækker tydelige paralleller til den sexfikserede, småskumle The Weeknd-persona, som han har brugt en hel karriere på at opbygge.
Så er facaden krakeleret? Kan man overhovedet tage The Weeknd-karakteren seriøst efter at have hørt Tesfayes tåkrummende dirty talk i ‘The Idol’ (»fucking stretch that tiny little pussy«), eller vil ligeledes liderlige storhits som ‘Often’ udløse PTSD-lignende reaktioner fra netop den scene?
Det kan man heldigvis godt – altså tage ham seriøst. Og lige akkurat ‘Often’ endte sågar med at blive et af aftenens absolutte højdepunkter, idet nummeret i Nordstern Arena blev fremført i en mere synthtung version, der vragede originalens Nükhet Duru-sample til fordel for politisirener.
Sådanne små finesser er kærkomne i en live-setting, og der var flere, hvor de kom fra. R’n’b-baskere som ‘Heartless’ og ‘Reminder’ blev nærmest stadionrockede med buldrende livetrommer og heftig distortion-guitar, og i ‘The Hills’ gik han en oktav op allerede før det eksplosive omkvæd.
Tesfaye har tydeligvis forstået, hvordan man ændrer tilpas meget på sine sange, så de føles friske uden at blive ugenkendelige. Det er en svær balance, men han rammer den perfekt.
Det dystopiske sceneshow var spektakulært. Måske ikke ligefrem Beyoncé-niveau, men stadig spektakulært.
Tesfaye stod omringet af alskens metalliske vartegn, der blandt andet talte Saint Paul’s Cathedral, Empire State Building og Berlins tv-tårn. Alle sammen overraskende realistiske gengivelser, selvom virkelighedens Berliner Fernsehturm mig bekendt hverken kan skyde lasere eller spy ild.
Det mest iøjnefaldende var dog den gigantiske, nøgne sølvkvinde, der poserede midt på catwalken i en flyvende Iron Man-positur, og som i løbet af koncerten udsendte ildrøde lysstråler som en anden Cyclops, for nu bare lige at blive i Marvel-metaforikken.
Selv kom The Weeknd på scenen iført MF Doom-maske og Mickey Mouse-handsker, og med sig havde han intet mindre end 28 dansere klædt i hvidt fra top til tå, der skiftevis tilbedte ham og den enorme mannequindukke.
The Weeknd havde lovet et vanvittigt show, og det må man sige, han leverede.
Publikuminteraktioner var der ikke mange af, med undtagelse af en selvironisk undskyldning for tirsdagens uheldige tweet (»Bare så vi er enige: Jeg er i Horsens. Jeg ved, jeg sagde København, men jeg mente Horsens«).
Men okay, der er selvfølgelig heller ikke tid til at sniksnakke med fansene, når man har et bugnende hitkatalog og satser på at nå omkring dem alle sammen på bare to timer. Hele 35 sange blev det til, og det viste sig at være både en velsignelse og en forbandelse.
En velsignelse, fordi en sådan tour de force gennem diskografien sikrer kontant stimulering. Og fordi det skabte plads til selv gamle perler som mixtape-dagenes ‘The Morning’, ‘Wicked Games’ og den første fremføring af ‘The Party & the After Party’ siden 2016.
Men også en forbandelse, fordi den lange sætliste stedvist blev på bekostning af de enkelte numre. Ofte fik vi kun et enkelt vers og et omkvæd, før Tesfaye sprang direkte til c-stykket, og det tangerer det blasfemiske kun at spille halvdelen af numre som ‘The Hills’ og netop ‘Wicked Games’.
Desuden var der en ærgerlig overvægt af andre kunsteres sange, hvor The Weeknd kun agerer feature. Kataloget er jo pakket med fremragende popsange, så hvorfor i alverden lukker han sin koncert med et Swedish House Mafia-nummer?
I sidste ende var hitparaden dog en kærkommen reminder om, hvor glimrende en popstjerne The Weeknd trods alt er. Hvor mange fantastiske sange kataloget rummer, og hvor gudsbenådet en vokal han besidder.
Tesfaye har været ugens joke så mange uger i træk, at jeg næsten havde glemt det. Men selvom Tedros Tedros ikke kan forføre en kaktus, kan The Weeknd tydeligvis stadig forføre en hel arena.
Kort sagt:
Abel Tesfaye er måske ikke nogen stor serieskaber, men han er stadig en glimrende popstjerne. Det efterlod han ingen tvivl om, da han leverede en dystopisk tour de force gennem hitkataloget i Horsens.