Charli XCX har muligvis været i seng med din far – men sværger, at hun har lagt den vilde fortid bag sig

Charli XCX har muligvis været i seng med din far – men sværger, at hun har lagt den vilde fortid bag sig
Charli XCX. (Foto: PR)

Charli XCX er klar med tredje single fra det kommende album ‘Music, Fashion, Film’. Denne gang sværger hun højt og helligt, at hun har lagt sin vilde fortid bag sig.

»I’m not a bad girl anymore, I promise«, lyder det igen og igen i ‘Wink Wink’, som sangen ganske passende hedder.

Efter at have åbnet sangen med den tørt leverede linje »maybe I fucked your dad«, efterfulgt af »just kidding«, lader det nemlig til, at Charli helst vil have, at man tager løftet med et gran salt.

Det samme gælder musikvideoen, der er instrueret af Aidan Zamiri. Her spiser den britiske popstjerne jordbær med flødeskum på en mark, vasker vinduer og klarer husarbejdet – alt sammen med et glimt i øjet, der gør det svært helt at købe fortællingen om hendes nyfundne uskyld.

‘Wink Wink’ er den sidste forsmag på ‘Music, Fashion, Film’, der udkommer 24. juli. Den følger i hælene på singlerne ‘Rock Music’ og ‘SS26’.

Albummet bliver den officielle opfølger til ‘Brat’, efter at ‘Wuthering Heights’ fungerede som en ledsager til Emerald Fennells filmatisering af Emily Brontës klassiker.

Tidligere på ugen afslørede Charli XCX desuden, at albummet rummer én gæsteoptræden, men at ingen kommer til at gætte, hvem det er. »Du kunne få 1.000 chancer, og du ville stadig ikke gætte det«, sagde hun i et interview med det franske talkshow Quotidien.

Se musikvideoen herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af