TRACK. Ingen kan beskylde Annika for at gentage sig selv.
‘Livsforladt’, hendes første udgivelse siden sidste års debutalbum, var allerede lidt af et nybrud for den danske stjerne: En dramatisk mordfortælling om svigt og hævn, som blev iscenesat med fingerspillet guitar og minimalistiske house-rytmer.
Sangen lød mere som de Kygo- og Marshmello-producerede sange, Selena Gomez plejede at hitte med i 2010’erne, end som noget på det neosoul-klingende ‘AW’.
Mindst lige så overraskende var den efterfølgende ‘Desperado’, hvis dystre synthesizere, forvrængede guitarer og tilbagelænede bad bitch-attitude ledte tankerne mod det hypnotiske mørke på Rihannas ‘Anti’.
Nu laver Annika endnu et radikalt venstresving på årets tredje singleudgivelse, ‘Hvis jeg er uden dig’, og denne gang har vi at gøre med det hidtil mest uventede.
Sangen lyder stadig som Annika, omend mest fordi den stemme altid ville røbe hende, uanset hvor mange masker hun iklædte sig.
Derudover er der ikke meget, der er, som det plejer. Med sine smægtende bastoner, sit småjazzede tromme-groove og de mildest talt prominente phaser-effekter på den konstant soloende leadguitar lyder den til forveksling som et yachtrock-hit fra slutningen af 70’erne.
Jeg hører instrumentalen og tænker på Steely Dan, The Doobie Brothers og duetter med Barry Gibb og Barbra Streisand – og hvad man ellers kan finde i samtlige brugtkasser i en hvilken som helst pladebutik i hele verden.
Genren og Annikas stemme klæder hinanden, og med en produktion, der er blød som en overmoden fersken, rammer Anton Westerlin og Marius Iversen stilen klokkeklart. Måske fordi den alligevel altid mere var en studieopfindelse end et klassisk bandfænomen.
Som stiløvelse er ‘Hvis jeg er uden dig’ sjov, men som sang synes jeg ikke, at den nærmer sig Annikas største øjeblikke.
Jeg har den lidt mistænkt for at være en undskyldning for, at Annika kan fyre op den helt store helteguitar, når hun næste år indtager Royal Arena. Og da kommer den også til at fungere storartet.
Til dig, der kan lide: Steely Dan. Dine forældres pladesamling. Guitarsoloer. Annika, der overrasker igen.