KOMMENTAR. Inden P3 Guld overhovedet gik i gang, kunne man som noget nyt i år varme op til showet med tre forskellige livestreams.
Her kunne man blandt andet se Lasse Knudsen og Mille udsætte fans for en omgang ‘jeg har aldrig’ (god underholdning!), mens Nomi og P3’s Nis Gertsen i et andet stream interviewede de danske stjerner på den gyldne løber.
De fik blandt andet selskab af Anton Westerlin, der blev spurgt ind til aftenens hovedpris, P3 Prisen, som producerstjernen selv var nomineret til.
Westerlin understregede, at der kun var én rigtig vinder, og at det ikke var ham selv. Og selvom han, som værterne rigtignok påpegede, måske er en smule biased, havde han helt ret. Selvfølgelig skulle prisen gå til Annika. Han truede endda med, at der ville »gå Kanye i den«, hvis hun ikke vandt.
Det blev der heldigvis ikke behov for.
Skæv balance
For ja, Annika løb med aftenens hovedpris. Ligesom hun stod bag en af de bedste optrædener og holdt den mest mindeværdige takketale.
Og således blev det alligevel en kvinde, der blev aftenens helt store vinder, selvom DR ikke ligefrem havde gjort en indsats for, at aftenen skulle stå i kvindernes tegn. Allerede inden showet trak det overskrifter, at kønsbalancen (for ikke at tale om etniciteten) i lineuppet mildest talt var skæv.
12 mænd og to kvinder for at være helt præcis. Vel at mærke med den undskyldning, at showet er en »fejring af musikåret, hvor vi booker og nominerer de kunstnere, vi mener har sat et markant aftryk på det danske musiklandskab det seneste år«, som P3 selv har formuleret det.
Men hvad med alle de kvinder, der faktisk har sat et aftryk det seneste år, men som ikke stod på scenen fredag aften? Jeg nævner i flæng: Sira Jovina. Mumle. Ella Augusta. Berg. Lea Romea. Rosa. Og sådan kunne man blive ved.
I disse år er dansk popmusik i høj grad defineret af unge, kvindelige kunstnere. Til sidste års P3 Guld hev Mille en hel hær af dem på scenen til det, der føltes som fejring af den medgang, de hver især oplever lige nu, mens de samtidig formår at løfte hinanden op. I år var den succesfortælling savnet.
Til gengæld fik vi Karoline Mousing, der sammen med Kedde leverede en herligt flamboyant og skarpt koreograferet optræden med radiohittet ‘If U Kno U Know’, hvor særligt den første, mere intime halvdel gjorde indtryk.
Og ja, så var der Annika.
Grinende og grædende
Kølig som hun er spillede Annika ikke en af de singler, hun har hittet stort med hele året, men et nyt track udgivet under et døgn inden showet.
Navnlig den yachtrockede ‘Hvis jeg er uden dig’, som vores anmeldte kaldte »en undskyldning for, at Annika kan fyre op for den helt store helteguitar, når hun næste år indtager Royal Arena«. Ja, eller samme aften til P3 Guld.
Hele sangen blev fremført i et bur placeret ude blandt publikum. Først siddende, så vridende, så tankerne ledtes mod ikoniske musikvideoer fra 00’erne som Shakiras ‘She Wolf’ eller Christina Aguileras ‘Dirrty’.
Ingen tvivl om, at hun før har sunget bedre live, men det lød stadig godt.
Annika havde medbragt et virkelig gennemført sceneshow, men personligt var jeg faktisk endnu mere betaget af hendes takketale.
Mest fordi hun i dette øjeblik viste, at der bag den umiskendelige starpower gemmer sig et ungt menneske med imposter-syndrom, der ligesom resten af Danmark ikke rigtig fatter, hvor stærkt det hele er gået. For to år siden fik hun talentprisen, nu stod hun her igen som den helt store vinder.
»Jeg er så FUCKING STOLT«, udbrød hun lige dele grinenede og grædende efter at have fået overrakt P3 Prisen af et af sine helt store idoler, Sanne Salomonsen (Annika har selv kaldt sin nye single »Sanne-rock«).
Det er svært at forstå og så alligevel overhovedet ikke.
P3 Guld kan ses eller genses på DR TV.