Rockstar-klassikeren ‘Red Dead Revolver’ er ude til PlayStation 4 i opdateret version

Rockstar-klassikeren ‘Red Dead Revolver’ er ude til PlayStation 4 i opdateret version

Hvis du ikke kan få nok af ‘Westworld’, så kan du stille en flig af din sult ved at genopleve ‘Read Dead Revolver’. Forløberen til nyklassikeren ‘Red Dead Redemption’ er nemlig ude nu til PlayStation 4.

Selvom ‘Read Dead Revolver’ i dag føles oldgammelt (det foregår jo også i 1880 – og er fra 2004), så fejler historien og gameplayet intet. Det er tilmed blevet opdateret med trophies og til at køre i 1080p.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Genudgivelsen er mest af alt interessant fordi det sagtens kan tolkes som Rockstars måde at varme op til en ny udgivelse i serien. Der har været rygter om ‘Red Dead Redemption 2’ siden foråret og Rockstar har tilmed sagt, at de snart vil annoncere nye spil. Så det er bare om at krydse fingre og stole på sine evner med en seksløber.

‘Red Dead Revolver’ kan downloades via PlayStation Store for 15 dollar.

Læs også: Opfølgeren til ‘Red Dead Redemption’ begynder at ligne noget: Kortet lækket online

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af