Kwamie Liv slår sig sammen med rapperen Angel Haze: Hør det nye track ‘Pleasure This Pain’

Den dansk-zambiske sangerinde Kwamie Liv stormer frem. Sidste års ep ’Lost in the Girl’ fik en god modtagelse, hun spillede en sublim koncert på Roskilde, og hun har fået ros af David Lynch-komponisten Angelo Badalamenti, som hun samarbejdede med på soundtracket til den danske film ’Guldkysten’. Nu har hun offentliggjort et nyt nummer med den amerikanske rapper og sanger Angel Haze, og ’Pleasure This Pain’ fortsætter i den døsige stil, der er blevet Livs kendetegn.

Sangen er fra Livs kommende udgivelse, der endnu ikke har titel eller udgivelsesdato. Angel Haze følger op på sin debut, ’Dirty Gold’, med mixtapet ’Back to the Woods’ den 14. september.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af