Angel Haze
Angel Haze har altid været konfrontativ. Hendes gennembrudsnumre, ’Werkin’ Girls’ og ’New York’, var hurtigrappede frontalangreb, hvis generelle budskab var, at »you niggas ’bout to be bitches, you bitches ’bout to be Casper«. På det efterfølgende mixtape ’Reservation’ konfronteredes man derimod med en lyrisk traumebearbejdning, der ikke var set mere intens, siden Eminem tømte sit klædeskab. Og bekendelserne kulminerede netop på et cover af ’Cleaning Out My Closet’, hvor uhyggeligt konkrete beskrivelser af grufulde misbrug nærmest bogstaveligt talt var fængslende: Man ville se væk, men kunne ikke.
’Dirty Gold’ udkommer også som følge af en konfrontation, da Angel Haze lækkede albummet for at fremskynde udgivelsen. Men ellers mangler den konfrontationsvilje, der har kendetegnet rapperen. I stedet er størstedelen af albummet dedikeret til opbyggelige budskaber.
Læs også: Angel Haze lækker eget album tre måneder før tid
’Angels & Airwaves’ starter med »If you’re contemplating suicide, this is for you«, hvorefter Haze fortæller, at hun ved, hvordan den potentielle selvmorder har det. Rådene er ærlige, men klichéfulde: »You are so much more than you are at this moment/ you never know how great you can be«. På ’Battle Cry’ gæster Sia med et svulstigt omkvæd, mens Angel Haze kalder sig en ’teacher’ og derefter lærer os ting som »you are the only person alive that holds the key to your healing«. Det er lykkekage-tekster.
Der er en mærkelig didaktisk tone over hele albummet. Budskaberne er moralsk sikre som på et Macklemore-album, og dets forsimplede opbyggelighed minder om de seneste Eminem-udgivelser. Grænsen mellem naiv alvor og utålelig selvhøjtidelighed overskrides endegyldigt i albummets spoken word-intermezzi. Her får man hamret sangenes ikke ligefrem subtile budskaber helt ind i hovedet.
Produktionerne går tilsvarende efter at skabe store følelser gennem store armbevægelser. Der er poppede synthbeats, trommer, der er mere Coldplay end boom bap, og patosfyldte lighter-i-luften-omkvæd, der desperat forsøger at fremkalde en slags katarsis. Angel Haze virker uvant og galoperer ofte hurtigt gennem sine linjer, for derefter at gispe højlydt efter vejret.
Læs også: Hør Angel Hazes ‘A Tribe Called Red’
Alligevel skinner hendes talent igennem flere gange. ’A Tribe Called Red’ knytter an til ’New York’ og ’Werkin’ Girls’, mens ’Deep Sea Diver’ undtagelsesvis lader stemning gå frem for budskab – omkvædets hviskede »ring the alarm« er en ligeså vellykket Aaliyah-pastiche som ’Reservation’-højdepunktet ’Hot Like Fire’.
Angel Haze har ikke mistet sin begavelse. Men ligeså imponerende det var, da hun udslettede imaginære modstandere på knytnævenumre som ’New York’, ligeså kedelig er hun som moraliserende ’teacher’. Og ligeså grufuldt fængslende det var at lytte til bekendelserne på ’Cleaning Out My Closet’, lige så intetsigende er selvhjælpsrappen på størstedelen af ’Dirty Gold’.