Egentlig skulle Drake bare et smut til Atlanta for at indspille et par enkelte numre med sin hiphop-kollega, Future. Men det ene track tog heldigvis det næste, og nu er det mundet ud i et 11 numre langt mixtape med titlen ‘What a Time to be Alive’.
Mixtape-titlen kom til makkerparret, da Drake fortalte musikjournalist og hiphop-entusiast Earnest Baker om projektet. Hertil ytrede Baker de sødmefulde catchphrase-agtige ord: »What a time to be alive«, som Drizzy tilsyneladende tog til sig.
Både Future og Drake har haft et overmåde produktivt 2015 foreløbig. Mens Future har smidt to yderligere mixtapes samt det stærke album ‘DS2’, har Drake stået for album/mixtape-hybriden ‘If You’re Reading This, It’s Too Late’ – og desuden er hans næste udgivelse, ‘Views from the 6’, efter sigende på trapperne.
‘What a Time to be Alive’ kan i denne premiereuge høres eksklusivt via Apple Music HER.
Læs også: Se Future og Drake dresse op til fancy middag i ‘Where Ya At’-video