Bon Iver aflyste februar sidste år to danske koncerter, der skulle have foregået i Den Grå Hal, men bandet kom dog forbi København og den nye festival Haven senere på året. Nu er Justin Vernon og co. klar til endnu et visit i Danmark – denne gang med tag over hovedet.
Bon Iver giver koncert i Royal Arena den 28. oktober.
Showet i Royal Arena bliver Bon Ivers største danske indendørskoncert til dato, og det bliver spændende at se, om deres intime lyd også kan fungere, når publikumstallet rammer de 15.000.
Da Bon Iver sidst gæstede Danmark, skabte de en nærværende mavepuster af en koncert, der endte med at stå som et smukt højdepunkt på debutudgaven af Haven på Refshaleøen. Vernon og slænget var også forbi Roskilde Festivals Arena-scene i 2012.
Billetsalget starter den 5. marts kl. 10.00.
Bon Iver (US)
28. oktober
Royal Arena
Billetpris: 390-590 kr.
Læs anmeldelse: Bon Iver leverede en fuldendt kunstnerisk vision på Haven