Bon Iver – kom, så og sejrede
Der er smeltet meget sne i Wisconsin, siden Bon Iver var en akustisk enmandshær, og som en anden Napoleon gik Justin Vernon lørdag aften i krig med et otte mand stort ensemble bag sig.
Det krævede da også sin instrumentering at bekæmpe Arena, der i ly af nattens mørke havde vokset sig til et brølende menneskehav. Da guitaren slog an til ’Perth’ kunne bandet allerede være blevet overrumplet, men sammen med militaristiske lilletrommeslag og en gennembordende vokal viste Bon Iver sig hurtigt som sejrsherre.
Læs live-anmeldelse: Bruce Springsteen på Roskilde Festival
Under ’Holocene’ kom lighterne da også i vejret som et tegn på overgivelse, og herfra kunne Vernon og co. fortsætte problemfrit. En enlig blæser startede ’Creature Fear’ og beviste, at en kæmpeorkestrering sagtens kan finde det intime rum. Der skulle dog ikke gå lang tid før Vernon var i knæ med sin guitar, og blæser, trommer, strygere og bas igen brølede.
’Blood Bank’ blev til eminent støjrock, ’Lisbon, OH’ fungerede som en smuk udånding, mens ’Flume’ var helt nede at mærke pulsen, inden to blæsere igen fik væltet publikum. Orkestreringen var enorm, men takket være Vernon, der styrede slagets gang fra start til slut, forblev de smukke melodier intakte.
Læs også: Publikumsreaktioner fra ASAP Rocky
At man kunne have ønsket sig en mere stille og ensom ’For Emma’ oven på overflødighedshornet ’Beth/Rest’, tør jeg ikke råbe for højt. For når man er stor, må man også vise tænder. Det gjorde Bon Iver lørdag nat, og således blev Arena erobret af én mand og hans hær.
